Prøv avisen
Leder

Sex i en moralsk tid

Af Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke, tro og historie

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Stor undersøgelse giver vigtig viden om sex og skam i 2019

Projekt Sexus. Sådan hedder den store undersøgelse af danskernes sexliv, som har fyldt mediefladen den seneste uge. Mange spændende erkendelser er kommet frem gennem de over 60.000 besvarelser fra borgere. For eksempel ved vi nu, at kun 1,5 procent af de danske mænd betegner sig selv som homoseksuelle. Tidligere har det været hævdet, at omkring hver tiende var homoseksuel. Vi ved også, at mænd i gennemsnit finder sex vigtigere end kvinder. Her har en udbredt antagelse været, at der ingen forskel er på mænd og kvinder.

En velkendt pointe fra undersøgelsen er, at relativt mange homoseksuelle har følt sig mobbet og prøvet at begå selvmord. Det understreger, hvor vigtigt det er at behandle seksuelle minoriteter ordentligt. Blandt andet derfor er det nyttigt at få belyst, hvad danskerne tænker om sex.

Projektet har også ført til mange synspunkter på, hvad det gode sexliv er. En udbredt selvforståelse i Danmark er fortællingen om emancipation: Engang var vi snerpede, så blev vi frigjorte, og i dag er vi fri fra de moralske tøjler. Men på mange måder trækkes der stadig i de moralske tøjler. Det er blot nogle andre normer, vi følger i dag. Hvor man for 100 år siden skulle føle skam over at være homoseksuel, skal man i dag føle skam over at være jøde, muslim eller kristen med traditionelle holdninger til seksualitet.

Hvad seksualmoral er i 2019, kommer til udtryk i reaktionerne på undersøgelsen. Kvinder bør finde tid til at onanere i hverdagen, mente en jordemoder. De seksuelt inaktive må få gang i sexlivet, opfordrede andre eksperter. Vi har et ”moralsk efterslæb”, lød det fra en forsker bag rapporten, for vi bærer forældede forestillinger med os, blandt andet om, hvad maskulinitet og feminitet er. Det er moralsk at tale om flydende køn, må man forstå.

Tidens fyldige seksualmoral minder om, at undersøgelsen selv er del af den store fortælling om seksualitet. Moralske synspunkter præsenteres ofte som sundhedsrelaterede i disse år. Symptomatisk har sexologen Morten Frisch prøvet at gøre sit angreb på drenge-omskæring til et sundhedsanliggende, selvom det reelt var en moraldebat.

Videnskabelig moral har der været masser af i historien. I 1970’erne var det den videnskabelige socialisme. I 1800-tallet arbejdede man med den gode danskhed.

Endnu tidligere var det kristen moral, der blev videnskabeliggjort.

I dag er seksuelle minoriteter blevet ideologi. Det er svært ikke at forestille sig, at fremtidige epoker vil finde vor tids syn på sex forkert, uhensigtsmæssig eller umoralsk. Den løftede pegefinger er nemlig altid tæt på seksualiteten. Det er ikke underligt, for instinktet skal styres af noget. Men det gør det vigtigt at overveje, hvem der udskammes i dag, når vi drøfter sex og køn. For det er blevet et emne med uforsonlige holdninger. Det kræver, at vi finder en fornuftig måde at have forskellige holdninger til emnet på.