Sidste udkald for at redde Skat

Hele skattesystemet skal gentænkes, hvis tilliden skal sikres

Morten Rasmussen 2016
Morten Rasmussen 2016. Foto: Leif Tuxen.

Det er næppe mange, der vil investere deres sparepenge i en virksomhed, hvor der er uklarhed om halvdelen af regnskabet.

Men hvad gør man så, når der er er tale om om noget så essentielt som regnskabet for den danske stat, det økonomiske grundlag for velfærden? Tidligere på ugen var det netop konklusionen, da statsrevisorerne offentliggjorde den årlige betænkning for statsregnskabet for 2017 med en historisk kritisk bemærkning: ”Statsrevisorerne ser med stor alvor på, at der er usikkerhed om, hvorvidt halvdelen af statsregnskabet for 2017 er rigtigt.”

Statsrevisorerne – seks politikere, som partierne har udpeget til at være Folketingets vagthund for statens regnskab – henviste direkte til Skats del af regnskabet som begrundelse for kritikken, og dermed skrives endnu et kapitel i den tragiske historie om skattevæsenets deroute. For når man ikke kan stole på den, der lidt populært sagt administrerer foreningens regnskab, svækkes opbakningen til hele foreningen, i dette tilfælde velfærdsstaten.

Vi har herhjemme et af verdens højeste skattetryk, og undersøgelse efter undersøgelse viser, at størstedelen af danskerne betaler deres skat med glæde. Alligevel er gælden til Skat eksploderet markant de seneste år, så den nu har rundet 116 milliarder kroner, hvilket i en tid med økonomisk opsving og rekordhøj beskæftigelse næppe kan forklares med manglende betalingsevne.

Tværtimod er det oplagt at tro, at ganske mange spekulerer i, at et dårligt fungerende skattevæsen ikke er i stand til at opkræve gælden, hvilket blev bekræftet i december sidste år, da skatteminister Karsten Lauritzen (V) måtte eftergive skattegæld for 5,8 milliarder kroner. En beslutning, som ministeren med en forunderlig politisk logik begrundede med, at ”det bliver jo også kritiseret, når gældsinddrivelsen ikke fungerer”.

Den manglende evne til at indkradse skattegælden kommer i kølvandet af en lang række andre kedelige og dyre skandaler, fra en Dubai-baseret charlatans svindel med udbytteskat for 12,7 milliarder kroner til et nedbrudt system for ejendomsvurderinger. Det er sager, der undergraver et i forvejen presset skattevæsen og ikke mindst borgernes berettigede forventning om en ansvarlig håndtering af deres skattekroner.

Skal udviklingen vendes, så Skat kan genopbygges som en effektiv og troværdig myndighed, kræver det en politisk og økonomisk velvilje, som sikrer den nødvendige bemanding og en mere realistisk forståelse for, at alle problemer ikke kan løses med nye milliarddyre it-projekter, som synker til bunds stort set i det øjeblik, de er sat i søen.

Det er tid til at overveje, om kommunerne som tidligere skal have lov til selv at inddrive gæld, hvilket faktisk fungerede ganske effektivt. Og det er måske mest af alt tid til at gentænke og forenkle hele skattesystemet, så både borgerne og de ansvarlige myndigheder kan forstå og forvalte det.