For omkring 50 år siden begyndte skilsmissetallet i Danmark at vokse og nåede i løbet af få år det niveau, hvor det fortsat ligger. Omkring 15.000 ægtepar går fra hinanden hvert år. Det svarer til, at godt 40 procent af alle ægteskaber ender i en skilsmisse. Hvert tredje barn oplever, at dets forældre bliver skilt, mens det vokser op.
Heldigvis viser statistikken fra 2017, at antallet af opløste ægteskaber er på vej ned fra et ekstraordinært højt skilsmisseniveau efter 2013, hvor Folketinget gjorde det muligt at blive skilt uden en separationsperiode. Den havde mange ellers brugt til at tænke sig om en ekstra gang. Muligheden for at få en lynskilsmisse fik skilsmissetallet til at eksplodere, men noget tyder på, at der har indfundet sig en prisværdig besindelse, inden der trykkes på skilsmisseknappen. Forhåbentlig genindfører et flertal i Folketinget en tvungen refleksionsperiode, inden der kan tages beslutning om skilsmisse.
Skilsmisser er nemlig i høj grad skadelige. Ikke kun for de ægtepar, som går fra hinanden og må leve med bruddet, som ofte fører til psykisk og følelsesmæssig ustabilitet, mindre personligt overskud og dårligere økonomiske og sociale forhold.
Skilsmisser rammer i høj grad børnene i de brudte familier. Børns psykiske tilstand og mentale helbred belastes, når familier splittes. Langt op i voksenårene kan man registrere, at skilsmisse trækker et ulykkeligt spor i de berørtes liv. Ikke i alle skilsmissebørns liv, men i manges. Skilsmissebørn har øget risiko for at blive kriminelle, alkoholikere og narkomisbrugere. Skilsmissebørn har også større risiko for at blive dårligt uddannet, for social deroute og for selv at blive skilt.
I denne uge offentliggjorde Kommunernes Landsforening så en undersøgelse, der føjer ny viden til skilsmissernes betydning for børns liv. Undersøgelsen viser, at børn af skilte forældre får lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøver. Jo flere brud i familien, barnet oplever, des lavere bliver karaktererne. Forklaringen er, at skilsmisser traumatiserer børn, så de får forstyrret deres opmærksomhed og får sværere ved at koncentrere sig.
Der skal uden tvivl tages forbehold for sådanne undersøgelser, som aldrig helt kan tage alle aspekter med i deres beregninger. Men de viser alligevel, at skilsmisser har en stor risiko for at skade de involverede børn.
I denne uge udkom Sundhedsstyrelsens store årlige analyse af danskernes helbredstilstand. Den er også interessant læsning ud fra et skilsmissesynspunkt. Her adskiller fraskilte sig negativt i forhold til ægtefolk. De er mere stressede, har et højere alkoholforbrug og har en dårligere generel mental trivsel end gifte mennesker. Fraskilte er oftere langtidssyge, har oftere smerter og lider mere af søvnløshed end gifte. Fraskilte ryger og drikker mere end gifte.
Heldigvis er der i de senere år sket en ændring i synet på skilsmisser. Der forskes i ægteskab, parforhold og konsekvensen af skilsmisser. Ægtepar rådgives, og der udføres et voksende arbejde blandt skilsmissebørn, også i en række folkeskoler, for at hjælpe dem.
Politikerne anser ikke længere skilsmisser for kun at være et privat anliggende. De store generationer af skilsmissebørn er nu blevet voksne, og mange flere erkender i dag, at omkostningerne ved skilsmisser er store, både samfundsmæssigt og privat. Ikke alle skilsmisser kan eller skal undgås. Men det giver god mening for ægtepar at gøre deres yderste for at blive sammen og for politikerne at arbejde for at nedbringe antallet af skilsmisser.