Prøv avisen
Leder

Skilsmisser skal tænkes igennem

Genindfør en separationsperiode før skilsmisser, jo før, jo bedre

Det lyder så liberalt og så enkelt. Selvfølgelig kan voksne mennesker selv bestemme, om de vil skilles, og derfor skal samfundet ikke blande sig med krav om en forudgående separationsperiode. Det mest besynderlige er måske, at dette tilsyneladende ærkeliberale argument blev slugt af en socialdemokratisk ledet regering i 2013, da en ny lov gjorde det muligt at blive skilt her og og nu uden en separation. Socialdemokratiet plejer ellers at have blik for, at intet menneske er en ø, og at beslutninger i privatlivet kan have store samfundsmæssige konsekvenser. Nu tyder meget heldigvis på, at partiet har ladet eftertanken indfinde sig. Sammen med Dansk Folkeparti foreslår man, at der indføres en ”refleksionspause” inden en skilsmisse. Det er et pudsigt, men på sin vis mere rammende ord end separation. Pausen skal være på tre måneder, det vil sige det halve af den tidligere separationsperiode.

Politisk kan man læse meget ind i, at netop Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er blevet enige om endnu et væsentligt politisk spørgsmål, og det kan tolkes som endnu et drilleri over for en borgerlig regering i intern splid. Liberal Alliance, som var med til at afskaffe separationen i 2013, har i regeringen nedlagt veto mod at medvirke til at genindføre en tænkepause før skilsmisse. Det antydes kraftigt, at dette er et tak for sidst til Dansk Folkeparti, som blokerede for en større skattereform i december. Vejen ligger efterhånden åben for den totale politiske handlingslammelse, hvis dette barnlige spil i blå blok fortsætter ret meget længere.

Danmark har et meget højt skilsmissetal på omkring 17.000 om året. Selvom der for det enkelte par kan være helt rimelige grunde til, at vejene skilles, er det høje tal en samfundsmæssig ulykke. Familiers opløsning er formentlig den største enkeltstående årsag til blandt andet misbrug, psykiske kvaler, børns mistrivsel og boligprisernes himmelflugt (fordi flere skal bo alene). Dette er ikke ment som et forsvar for ”de gode gamle dage”, hvor ægtepar forblev sammen under alle forhold, og især kvinder måtte finde sig i vold og undertrykkelse. Det er blot en konstatering af, at antallet af skilsmisser burde være lavere.

Samt af, at der er alvorlige blinde vinkler i den tilsyneladende liberale argumentation. Vist kan voksne mennesker træffe de beslutninger, de vil, men beslutningerne vil som hovedregel påvirke friheden for andre. Hvis der er børn i en familie, påvirkes deres valgmuligheder på mange områder af de voksnes skilsmisse. Samfundsmæssigt er der som nævnt mange konsekvenser, blandt andet højere udgifter til for eksempel boligstøtte, og selv den mest liberale må kunne se, at det betyder højere skatter og dermed mindre valgfrihed for andre. Så bundlinjen er, at med en refleksionspause vil færre par gå fra hinanden, flere børn vil sandsynligvis få en tryg opvækst, og samfundet vil få færre udgifter. Så der er stadig god grund til at kræve, at skilsmisser tænkes godt igennem i nogle måneder.