Prøv avisen
Leder

Skolebørn skal da til gudstjeneste

Erik Bjerager,chefredaktør og administrerende direktør på Kristeligt Dagblad. Foto: Leif Tuxen

Vi må som samfund ikke dyrke uvidenhed og fordummelse

I de seneste uger har mange danske skolebørn deltaget i julegudstjenester rundt om i landet. Det er en gammel tradition, der er værd at holde i hævd, fordi den først og fremmest giver børnene et indblik i, hvad en gudstjeneste er.

Samtidig hjælper gudstjenesten børnene til at sætte julen ind i det rette perspektiv. Uden mysteriet i Betlehem, ingen kristendom. Og dertil kommer, at børnene får et lille indblik i, at troen på Gud betyder noget for en del mennesker.

Men hvad der burde være enkelt i et land med en så lang kristen historie og tradition som Danmark, er det ikke. Flere skoler ønsker nemlig religionsfrie julegudstjenester. Det turde være en selvmodsigelse, men fordi loven tilsiger, at kristendomsundervisningen i skolerne ikke må være forkyndende, mener nogle lærere og skoleledere, at det er bedst, at præsten ikke beder en bøn eller lyser velsignelsen.

Man kan undre sig over den vankundighed, der får skoler til at forlange religionsfrie gudstjenester. Ved at gøre det bidrager de til en fordummelse af danske børn, som i dag ikke lider af det sekulariserings-hysteri, som præger nogle af deres lærere, men derimod kæmper med en kolossal uvidenhed om kristendom og al anden religion.

Siden skolen og kirken gik fra hinanden i 1975 ved en politisk besluttet skilsmisse, der medførte, at skolen ikke længere måtte forkynde kristendom, men kun undervise i den, er danskernes viden om deres eget trosgrundlag blevet forsvindende lille.

Dengang troede landets toneangivende kræfter, at religionen var på retur, og at troen på Gud ville forsvinde med den fremadskridende oplysning. Folkeskolen nedtonede derfor undervisningen i faget kristendomskundskab, og i takt med at den religiøse analfabetisme bredte sig, voksede indvandringen af mennesker med en stærk religiøs bevidsthed. De generationer, der selv var vokset op med stadig mindre viden om ikke bare kristendom, men også islam, skulle nu forholde sig til nye borgere, for hvem tro spiller en afgørende rolle.

Folkeskolens svigt over for undervisningen i de kristne elevers egen tro og kulturgrundlag og andre religioner bærer sin del af skylden for, at alt for mange danskere i dag hverken er forankret i egen tro eller har forståelse for andres.

Helt forventeligt er det ikke muslimske skolebørn, der frabeder sig den kristne forkyndelse i julegudstjenesterne. Det er de skoler og lærere, der tror sig moderne i deres sekularisme. Men de er det modsatte. Ved at deltage i julegudstjenestens forkyndelse får børnene indblik i en religiøs livstydning. Det gør dem både mere vidende og klogere, og det er trods alt skolens formål.