Prøv avisen

Skolens Spirituelle tåger

Folkeskolen bør være mere på vagt over for nyreligiøsiteten

At folkeskolen flirter med nyreligiøsitet, er ikke nogen nyhed. Iklædt forskellige gevandter har det stået på siden ungdomsoprøret. Netop nu tilsiger moden åbenbart, at dragterne skal tage sig videnskabelige ud med så få religiøse draperinger som muligt. Det aktuelle eksempel er en konference på torsdag for 350 skolelærere og pædagoger i København. De bliver blandt andet introduceret for spirituel intelligens, Den niende intelligens. Bag konferencen står Jes Bertelsen, som i snart 30 år har drevet Vækstcentret i Nørre Snede.

Et tilsvarende arrangement for godt et år siden i Århus samlede dobbelt så mange deltagere, så måske er interessen trods alt for nedadgående. Dengang advarede blandt andre Dialogcentret mod konferencen og så klare paralleller mellem centret og en nyreligiøs sekt. Jes Bertelsen har også denne gang travlt med at benægte forbindelsen til det religiøse, herunder buddhismen, men forbindelsen er alligevel klar og tydelig.

Selvfølgelig må Vækstcentret og dets tilhængere lade sig inspirere af buddhismen, alt det de vil. Det betænkelige opstår først, når folkeskolen mere eller mindre ukritisk omfavner dets konferencer og kurser uden at reflektere over, hvad der ligger bagved. Man får lyst til at spørge, hvor alle de ateistiske humanister er blevet af i denne sag. Alle dem, der har haft så travlt med at forhindre, at der bliver bedt et fadervor på enkelte jyske skoler. Hvilket i parentes bemærket er i overensstemmelse med den religion, det store flertal af danskerne officielt tilhører. Det er læren om den niende intelligens, NLP og andre mere eller mindre nyreligiøse påfund ikke.

Det skal så tilføjes, at interessen for nyreligiøsitet og spiritualitet udtrykker en til dels berettiget kritik af det moderne, stressede liv. Den bør man lytte til. Når så mange mennesker føler sig tiltrukket af afspændings- og åndedrætsøvelser, indadvendt lytten til sig selv, bøn og meditation, er det udtryk for, at mange har svært ved at følge med i tidens opskruede tempo. Og at den overvældende materialisme er gået alt for vidt. Det er sikkert også en kritik af en delvis stivnet folkekirke, som ikke hører de åndelige suk fra folkedybet. Den kritik skulle kirken nok lægge sig på sinde. Der er imidlertid forskel på folkekirke og folkeskole. Når 350 lærere og pædagoger kan melde sig til Vækstcentrets spiritualitetskonference, vidner det om, at nyreligiøsitetens tåger stadig forblænder en skole, hvis primære opgave er at dygtiggøre eleverne. Som tidligere biskop Jan Lindhardt præcist bemærker i dagens avis, hører massage af sidekammeraten hjemme i afdelingen for fritidsinteresser. hhh