Beretninger om skyderier i USA kan give en fornemmelse af, at man har hørt det hele før. En slags nyheds-deja-vu. Med jævne mellemrum forlyder det, at et tocifret antal mennesker er blevet skudt i USA. I lørdags skete det igen. Denne gang i El Paso i Texas, hvor en mand gik ind i et supermarked og dræbte mindst 20 mennesker. Bagefter sendte amerikanske politikere offentlige tanker til de efterladte, og i disse dage gentages så argumenterne imod og for USA’s våbenlovgivning. Herunder at våben er gode, fordi de kan redde liv i situationer, hvor man kan slå en skurk ihjel, der skyder vildt omkring sig.
Men indtil nu har det konstruktive argument for den amerikanske skydelovgivning ikke reddet liv. Alene den seneste uge har der været to masseskyderier, der har kostet mange liv. Vi har at gøre med et særligt amerikansk problem, som har dybe rødder i en meget voldelig kulturhistorie. Allerede i 1891 blev 14 såret i et skoleskyderi, stod der i Aspen Evening Chronicle fra den 30. marts samme år.
Derfor er det også vanskeligt at ændre på våbenkulturen. Den demokratiske præsident Obama gjorde ikke noget ved fænomenet i sin embedsperiode. Andre demokrater har heller ikke løst problemet. Våbenlovgivning er et langt større monster end Trump, selvom det som sædvanligt er ham, den internationale diskussion er kommet til at handle om.
Reaktionerne er omfattende, hver gang der rapporteres om et masseskyderi fra USA. Men virkeligheden er voldsommere endnu, hvis man ser på skyderier uden ”masse” foran. Hver dag dør 100 amerikanere som følge af skud ifølge BBC. Det svarer til fem gange antallet af dræbte i El Paso i lørdags.
Et lyspunkt er der dog. De unge amerikanere ser ud til at være mindre glade for våben end de ældre. Der er langt flere amerikanerne over 50 år, der ejer et skydevåben, end der er i gruppen af 18-29-årige, viser en undersøgelse fra analyseinstituttet PEW. Der er samtidig en protestbevægelse i gang blandt de unge. Den 24. marts 2018 gik over en million amerikanere på gaden imod USA’s våbenlovgivning i en af landets største demonstrationer nogensinde. Mange var studerende og skoleelever. Når de får politisk magt, kan de blive den generation, der ændrer en afsporet skydekultur.
Som del af den republikanske vælgerbase er de konservative kristne i USA solide støtter til den eksisterende våbenlovgivning. Også selvom kirker er genkommende mål for angreb med skydevåben. Der er en verden til forskel på den teologi, der gør sig gældende, når det gælder våben i Europa og USA. Bibelen læses meget lidt pacifistisk i Guds eget land. Omvendt forbinder pave Frans tit våben og ondskab. Våbenhandlere nævner han som mennesker, der er trådt i det ondes tjeneste. ”Det ondes ånd er på spil”, når man laver våben og slår ihjel, sagde paven i et interview gengivet i Kristeligt Dagblad i 2017. Det er et standpunkt, alle kristne burde kunne gøre til deres eget.