Prøv avisen
Leder

Slangen ved brystet

Af Erik Bjerager, Ansv. chefredaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Der er behov for folkelig besindelse på brug af sociale medier

En af antikkens græske forfattere, Æsop, skrev en lille fabel, ”Bonden og slangen”, som har givet navn til en sigende talemåde. En mand ville genoplive en stivfrossen slange og lagde den mod sit bryst. Da den vågnede, viste den ikke manden taknemmelighed, men bed ham derimod.

Deraf udtrykket ”at nære en slange ved sit bryst”. Man tager sig venligt af et andet menneske, som senere falder en i ryggen, eller man bruger – som det sker i disse år – ukritisk de sociale medier, der til gengæld misbruger den tillid, de mange mennesker har vist tjenesten. Denne uges afsløring af, hvordan verdensomspændende Facebook med to milliarder brugere har ladet hånt om sikkerheden og givet adgang til, at en britisk konsulentvirksomhed blandt andet har kunnet trække data på 50 millioner uvidende amerikanere, er bare et af mange eksempler på, at sociale medier ikke kun er nyttige, men også farlige.

Især Facebook er blevet en global magtspiller, der kan afgøre folkeafstemninger og valg. Facebook kan udnytte psykologien i en hel befolkning, fordi virksomhedens kerneforretning er at få mennesker til at afgive så mange data som muligt om deres værdier og adfærd. De data sælger Facebook videre. De kan bruges til at målrette kommercielle annoncer og politiske budskaber. Det er forretningsgrundlaget for Google og sociale medier, og det er ikke nyt. USA’s præsident Obama blev hyldet, da han som en af de første politikere udnyttede dette til egen fordel ved valget i 2008. Præsident Trump kom til magten på at gøre det samme, men i en mere beregnende form i 2016.

Det muliggøres alt sammen af computere og algoritmer, der bliver mere og mere intelligente, så de næsten kender mennesker bedre, end mennesker kender sig selv. Der findes en ny infrastruktur af data i verden, usynlig for det blotte øje, men afgørende for erhvervslivet, den politiske verden og alle, der ønsker at påvirke eller nå mennesker med målrettede kampagner. Det er en stor forretning, og på få år er de digitale giganter blevet nogle af verdens største virksomheder.

Det kræver ingen høj eksamen at forstå, hvor farlig den koncentration af data er uden etik. Demokratiet er som styreform truet, hvis hele befolkninger kan manipuleres. Ugens datadrama viser, at Facebook er blevet et globalt datamonster, der ikke har styr på sin forretning eller måske dybest set er ligeglad med, hvem der bruger de data, der indsamles om folk, bare der betales.

Det kalder ikke alene på offentlig regulering, som Kristeligt Dagblad skrev på denne plads tidligere på ugen, men også på en folkelig besindelse på, hvordan man beskytter sig selv og sit privatliv. Den digitale dannelse skal i højsædet. Det samme skal bevidstheden om, hvilke digitale spor man efterlader sig på nettet. Hver enkelt har et ansvar. Ukritisk brug af Facebook og Google er både dovent og dumt.

Og så bør alle hilse det velkomment, at EU-Kommissionen nu har fremlagt forslag til, hvordan tech-giganterne kan blive tvunget til at betale skat i de lande, hvor de tjener deres penge. Skattesystemet er ikke gearet til en global og digital verden. I dag fører de store virksomheder helt lovligt deres overskud væk til skattely.

Det anslås, at Google og Facebook i alt betalte omkring fire millioner kroner i selskabsskat i Danmark sidste år. Kristeligt Dagblad alene betalte mere i skat end Google og Facebook tilsammen.

Det er på tide at vågne op og beskytte sig mod slangen, som er blevet næret ved samfundets bryst.