Når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i dag skal markere 100-året for Danmarks salg af De Vestindiske Øer til USA, bør han ikke undskylde for slaveriet, sådan som lokale kræfter på øerne har forlangt.
Undskyldninger for historiske overtrædelser kan give mening, hvis de retter sig mod mennesker, der fortsat lever, eller hvis nærmeste slægtninge lever. Som sådan kan undskyldninger for staters eller store institutioners overgreb spille en vigtig rolle i en forsoningsproces. Tyskland har undskyldt for holocaust og betalt store summer til fanger fra koncentrationslejre. Den daværende sydafrikanske, hvide præsident de Klerk undskyldte i 1993 for apartheid og raceadskillelsens ulykkelige følger. Og den daværende pave Johannes Paul II undskyldte i 2001 for præsters og nonners misbrug af børn i den katolske kirke.
Det gav alt sammen god mening, fordi der blev undskyldt for misgerninger begået i nyere tid. Men det giver ikke for alvor mening at undskylde for fjerne historiske hændelser.
Næsten alle landes historie er bloddryppende og ofte fuld af overgreb, fortrædeligheder og uretfærdigheder begået af myndigheder. Det giver ikke mening, at politikere undskylder for gerninger, som de ikke selv har begået, over for mennesker, der ikke selv er ofre. I 1998 afviste daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) at undskylde for slaveriet ved markeringen af 150-året for dets ophævelse i Dansk Vestindien med netop den begrundelse. I sin seneste nytårstale nævnte Lars Løkke Rasmussen dagens 100-årsmarkering. ”Det er ikke en stolt del af danmarkshistorien. Det er skamfuldt. Og det er heldigvis fortid. I nutiden kæmper danskere mod undertrykkelse. For frihed. Og det kan vi være stolte af.”
Når det er sagt, bør den danske statsminister dog have mere med i posen til både slavernes efterkommere og danskerne end bare ord, når han holder tale i dag på det, der nu hedder de amerikanske jomfruøer. Danmark må understrege, at vi som nation vedkender os vores fortid. Vi lægger den ikke bag os, og vi kalder ikke bare fortiden for fortid. Vi har derimod fortiden med os. Derved respekterer vi også de efterkommere af slaver, der i dag fortsat føler sig krænkede eller bærer på en smertefuld historie.
Danmark bør derfor gøre endnu mere for at skabe en fælles bevidsthed om den danske slavehandel og den ulykkelige del af landets historie. Efterkommere af slaver bør få endnu mere hjælp til at afdække deres del af historien, blandt andet ved at give indsigt i de millioner af papirer og aktstykker, der stammer fra perioden.
De er heldigvis nu blevet digitaliseret på Det Kongelige Bibliotek, men fortjener at blive oversat til engelsk. Danske skoleelever skal undervises bedre i slavetiden, og Danmark burde oprette et museum over slaveriet i et af de mange palæer i København, der er bygget for penge tjent enten på slavehandlen eller frugten af slavernes arbejde i sukkerplantagerne. Storbritannien har i Liverpool åbnet et sådant museum for slaveri.
Staters undskyldninger for fjerne begivenheder kan ikke omgøre historien, og de bliver let til tomme manifestationer. Men man kan gøre andet end at undskylde for at udtrykke medfølelse og vilje til forsoning, og det vigtigste er at skabe en levende bevidsthed om det, der faktisk skete. Ikke mindst med henblik på, at det ikke må gentage sig. Den danske slavehandel var ikke enestående, og slaveri er så gammelt som mennesket. Det kendes fra oldtiden og fra i dag. Der er god grund til at skærpe den fælles bevidsthed om det.