Nerverne sidder uden på tøjet. Angst for sygdom og økonomisk utryghed har fået tag i befolkningen den seneste måned. Det er både godt og skidt. For det er den alvorlige situation, der for alvor har fået langt den overvejende del af befolkningen til at bakke op om myndighedernes indgribende foranstaltninger. Mange går med et venligt smil i en stor bue uden om hinanden. Jeg vil dig det godt, siger smilet. Der holdes afstand i supermarkeder, og der vaskes hænder og sprittes af, så huden føles som sandpapir. Det er godt. Det er det samfundssind, som statsministeren har opfordret til, og hendes ord om at passe på hinanden ved at holde afstand er blevet et slogan, der siges og skrives mange steder.
Men bagsiden af angsten og bekymringen er det selvbestaltede coronapoliti, der tolker reglerne mere vidtgående end myndighederne, og hvor mange borgere ikke holder sig for fine til at kritisere deres medmennesker ganske ubarmhjertigt. I den bedste mening, naturligvis.
Men samfundssind kammer over i samfundssynd og samfundsskam, når der ses skævt til ældre, der er ude at gå tur. Når en enlig mor, der er ude at købe ind med sine børn, bliver skældt ud, og når kassedamen overfuses af kunder, så hun bryder grædende sammen. Nogen synes, det går for langsomt. Andre, at medarbejderen ikke sikrer nok afstand mellem kunderne.
De sociale medier har på mange måder i krisen vist deres værd og har netop været sociale. Hjælpenetværk og nabohjælp er skudt op. Men det er også her, der for alvor er krig på kniven. I lokale grupper er der opstået en slags angiveri, hvor borgere rapporterer mere eller mindre løse rygter om, at unge er samlet på boldbaner. Og den klassiske strid mellem storby og provins har fået en ny dimension, når borgere i sommerhuskommuner overfuser byboer, der for en stund har gjort sommerhuset til base i denne mærkelige tid.
Men raske ældre må gerne gå en tur. Det er ligefrem gavnligt med frisk luft, har det lydt fra statsministeren. Og supermarkederne er åbne, fordi man gerne må handle. Selvfølgelige med hensyntagen til hinanden og medarbejderne. Heldigvis fjernede Styrelsen for Patientsikkerhed i sidste uge opfordringen fra sin hjemmeside til borgerne om at indberette oplysninger om andre personer, hvis man var bekymret for, at disse kunne være smittet med coronavirus.
Vi skal stå sammen ved at holde afstand, lyder det. Men i takt med, at tiden går, og mange bliver slidte, kniber det med overskuddet. Det er ikke kønt, men det er menneskeligt. Man kommer imidlertid længst med et venligt ”for en sikkerheds skyld”.
Social kontrol er helt nødvendig i denne tid. Politiet kan ikke kontrollere hver en skovsti, parkbænk eller butik. Men vi skal behandle hinanden med empati, respekt og overbærenhed frem for udskamning.