Prøv avisen
Leder

Søges: Teologer, der vil på landet

Af Anders Ellebæk Madsen, Redaktør for kirke, tro og historie

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Præstemangel truer, men københavneri endnu mere

Kommer der til at mangle præster i folkekirken, vil det få negative konsekvenser for kristendommen hertillands på mange områder. Derfor er det vigtigt, at et udvalg nu har udarbejdet en betænkning om udfordringen i god tid, så der kan handles med rettidig omhu. Der er arbejdet siden 2016 på at ”komme med forslag til initiativer med henblik på rekruttering og fastholdelse af præster i folkekirken”, som opgaven lød i udvalgets kommissorium.

Den store nyhed i rapporten er, at man åbner for at få flere akademikere, der ikke er teologer, ind i folkekirken som præster. Det forslag er der gode argumenter for. Mange religionsvidenskabsmænd eller humanister ville kunne bidrage med noget frugtbart. Idéhistorikeren Kjeld Holm, der blev biskop over Aarhus Stift, er et eksempel på, at de rigtige personer kan tilføre folkekirken noget nyt og godt. Den faglige soliditet må naturligvis sikres gennem grundig teologisk efteruddannelse, og det synes alle parter at være opmærksomme på, så der er sandsynlighed for, at denne ændring kan blive vellykket.

På den svage side står, at det efter flere rapporter stadig er usikkert, hvor stort det fremtidige problem med præstemangel bliver. Tidligere dekan ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet Steffen Kjeldgaard-Pedersen har stillet sig skeptisk over for, om der er behov for mere end de eksisterende ordninger. Og betænkningen savner overbevisende, friske fremskrivninger af udviklingen.

En stor del af det, der kaldes præstemangel i dag, skyldes, at de teologiske kandidater ikke vil ud af de større byer. I Aalborg Stift har man 3,2 ansøgere til præsteopslag i gennemsnit. I Københavns Stift er det 15,5. Det problem løser man ikke ved at få flere præster.

Ud over åbningen for flere akademikere er det ikke overvældende, hvad betænkningen fremlægger af nye konstruktive idéer. Så banen er åben for at diskutere videre, hvordan man sikrer folkekirken de bedst mulige præster. Og man må i den diskussion tage udgangspunkt i det dystre scenario – at det bliver et problem at finde nok egnede præster – selvom udviklingen er svagt dokumenteret.

Flere af de sten, der er lettest at fjerne på vejen, er politiske. Vi har en regering, der har erklæret sin kærlighed til kirke og kristendom. Men indtil nu har ingen af de skiftende uddannelsesministre hørt de opråb, der er kommet fra universitetsteologer om, at de forhindres i at producere det antal teologiske kandidater, der efterspørges af folkekirken. Selvom de teologiske uddannelser siger, at de har kapacitet til at uddanne flere studerende, lægger staten loft over mængden af teologer med lovgivning. Her må regeringen melde ud, om den tror på forudsigelserne om kommende præstemangel, og i givet fald, om den derfor vil gøre det lettere at uddanne det antal teologer, folkekirken har brug for.

Nu, hvor Kirkeministeriet har udsendt sin betænkning om præstemangel, må næste skridt ventes at være politisk stillingtagen.