Prøv avisen
Leder

Sort og hvidt på amerikansk

Michael Bach Henriksen, kulturredakt¿r Kristeligt Dagblad.

Heller ikke Hillary Clinton kommer racismen til livs

Det seneste eksempel på politets magtmisbrug i USA har udløst stærkere reaktioner end vanligt. Da en sort borger forleden blev skudt og dræbt af en hvid politimand i delstaten South Carolina, kunne man ellers forledes til at tro, at efterspillet ville blive som desværre næsten vanligt i USA: Den sortes familie har én version af hændelsen, politiet har en anden, og politiet ender med at blive frikendt.

Men da sammenstødet blev filmet, og de rystende optagelser gik verden rundt, kunne ingen ignorere, at den ubevæbnede borger rent faktisk blev skudt i ryggen under flugten. Politimanden er nu sigtet for mord.

Racespørgsmålet dukker op, hver gang en ny sag om sammenstød mellem sorte borgere og hvide politifolk opstår. Mange andre faktorer spiller også ind - for eksempel har den amerikanske stjerneforfatter Joyce Carol Oates her i avisen udtalt om Ferguson-optøjerne, at de ikke handlede om race, men om klasse - men de fleste erkender, at racismen fortsat trives i både politiet og samfundet generelt, og at der ikke er ligestilling mellem sorte og hvide i USA.

Den amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, erkendte i en debat om racisme i USA i Deadline på DR 2 søndag, at der aldrig kommer universel ligestilling i USA. Det er ærlig tale. USA er og har altid været et stort eksperiment og laboratorium, et ”work in progress”, som amerikanerne selv siger. Det progressive - eller fremadrettede, som man siger på nudansk - er en indgroet del af amerikansk mentalitet. Allerede USA's grundlæggere sagde, at formålet med løsrivelsen fra den engelske kongemagt var at skabe ”a more perfect union” - en bedre, mere perfekt union. Ikke en perfekt union. Men en forbedret union.

Denne vej mod forbedring uden at bilde sig selv ind, at man kan skabe paradis på jord, har det amerikanske samfund altid været baseret på. Selv den mest hårdhudede kyniker må erkende, at på en række afgørende felter går det fremad i USA. Brede lag i samfundet siger fra, når hvides overgreb mod sorte, der udgør cirka 14 procent af befolkningen, finder sted. For en lang række andre tidligere undertrykte minoriteter er situationen også mærkbart forbedret de seneste årtier.

Men sandt er det, at valget af USA's første sorte præsident ikke har medført et markant bedre forhold mellem sorte og hvide i USA, som mange ellers håbede på. Den sidste sag om uretfærdig politivold har vi næppe heller set.

Når nu Hillary Clinton har meldt sit kandidatur til præsidentposten efter Obama, er det derfor værd at huske, at nok kan én person betyde meget i USA, men den enkelte præsident kan ikke udrette mirakler. Selvom vi i Europa ofte har meget høje forventninger til især demokraternes præsidentkandidater.

mbh