Kristeligt Dagblad mener: Spionsagen ligner en ministersag

Hvorfor skulle hemmeligt samarbejde afsløres for alverden?

For hver dag, der går, bliver affæren om Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) påståede ulovligheder mere broget. Hvad der for knap fire uger siden eksploderede i offentligheden som en skandale om en stribe lovovertrædelser begået af FE, begynder nu lige så meget at ligne en politisk skandale, hvor det er forsvarsminister Trine Bramsens (S) håndtering af sagen, der er det foruroligende.

I centrum af sagen står den måde, som det såkaldte Tilsynet med Efterretningstjenesterne antændte sagen i fuld offentlighed. Eller udtrykt mere præcist: den måde, som tilsynet fik lov til at antænde sagen på. Det skete den 24. august i form af fire siders pressemeddelelse, hvor tilsynet gjorde anskrig over, at der ved hjælp af centrale dele af FE’s såkaldte indhentningskapaciteter kan være sket ulovlig overvågning af danskere.

Siden har flere medier kunnet fortælle, at kernen i det, tilsynet slog alarm over, er et mangeårigt og veletableret samarbejde mellem Danmark og den amerikanske efterretningstjeneste ved navn National Security Agency (NSA). Dette samarbejde er – må man forstå på tilsynet – ikke sikret imod, at der kan tilflyde NSA oplysninger om danske statsborgere, selvom den egentlige genstand for samarbejdet er, at NSA får adgang til at tappe internationale rådata fra telekabler, der løber gennem København.

Opsnappes der i processen også rådata om danskere, vil det formentlig være ulovligt.

Groft sagt har tilsynet udbasuneret eksistensen af dette samarbejde for alverden. At det muligvis efter tilsynets egen opfattelse er sket i en slags nødværge, fordi tilsynet mener at have opdaget ulovligheder, ændrer ikke rigtig ved det helt forbløffende, at et tæt sikkerhedssamarbejde mellem Danmark og USA ikke længere er hemmeligt for nogen. Alle, der er inde i spionverdenen, kunne tyde, at det var dette samarbejde, tilsynet hentydede til i sin på overfladen friserede pressemeddelelse.

Ikke bare er et efterretningssamarbejde, der uden tvivl også har givet danske myndigheder afgørende oplysninger om for eksempel terrorplaner mod Danmark, nu undermineret. Eksponeringen vil ifølge eksperter og mindst én tidligere forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V), også gøre stor skade på vores fremtidige muligheder for at lave tilsvarende samarbejder med andre lande.

Skal boet gøres op her og nu, står Danmark altså med en forringet sikkerhed, mens det endnu står tilbage at få afklaret, om eller i hvilket omfang FE’s alliance med NSA har indebåret overtrædelser af den danske lovgivning om, hvad FE må og ikke må.

Hvordan kunne det ske? Det er her, man virkelig må undre sig. Det nu afslørede samarbejde blev indgået med ingen ringere end daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens (S) velsignelse tilbage i 1997. Samtlige 10 skiftende forsvarsministre har sidenhen fået fuldt kendskab til alliancens eksistens. Det har Trine Bramsen også fået kort efter sin tiltræden sidste år.

Det kan heller ikke være kommet bag på hende, at tilsynet mente, at NSA-forbindelsen kunne indebære ulovligheder. Det pegede tilsynet på allerede i juli 2019. Og ifølge Politiken har regeringen som sådan siden årsskiftet kendt til, at tilsynet borede i sagen.

Uden tvivl kunne regeringen derfor have holdt affæren inden døre, så Danmarks sikkerhedsinteresser ikke var blevet skadet. Det skete ikke, selvom det parlamentariske redskab i form af kontroludvalget findes – netop til formål som dette.

Trine Bramsen mener muligvis, at denne sag handler om demokrati versus hemmelighedskræmmeri. Sandheden er nok snarere, at den handler om politisk tankeløshed versus national sikkerhed.