Prøv avisen
Leder

Stop inflation i 12-taller

Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro på Kristeligt Dagblad. Foto: Paw Gissel

Flere topkarakterer løser ingen problemer i gymnasiet

I denne tid kan man læse den ene fine beretning efter den anden om superstudenter, der har sprængt karakterskalaen.

På en skala fra -3 til 12 havde Nicklas Brendborg fra Aalborg Handelsskole for eksempel et snit på 13,35.

At det kan lade sig gøre at gå ud over karakterskalaen, skyldes forskellige særregler. For eksempel kan man hæve sit karaktergennemsnit ved at gange med 1,08, hvis man begynder på en videregående uddannelse inden for to år.

Men den overordnede udvikling er, at 12-taller gives oftere end tidligere. Fra 2008 til 2014 er antallet af uddelte 12-taller steget med 50 procent i gymnasiet.

Det er i grunden et paradoks. Gymnasiet har bevæget sig fra eliteuddannelse til uddannelse for de mange, samtidig med at den højeste karakter er blevet hyppigere.

Vi har sænket barren, men hævet karaktererne. Man hører af og til det argument, at eleverne bare er blevet dygtigere.

Men det lyder ikke sandsynligt, at 12-talspræstationen er øget 50 procent på seks år. Formentlig vil det være bedre for de unge, at man strammer de faglige krav og holder igen med topkaraktererne.

Er en god udvikling for eleverne, at det bliver lettere at få 12 i gymnasiet? Det må man sige nej til af flere grunde.

For det første bevæger man sig i retning af at udhule karakterernes troværdighed. Det betyder, at ikke mange arbejdsgivere tager dem alvorligt, når de unge søger job.

Og det vil i øvrigt også være svært at skjule for eleverne i længden, at karakterernes troværdighed er blevet mindre.

For det andet skaber man en mentalitet hos de bedste studerende, som oftest ramler sammen med virkeligheden på en arbejdsplads, når de en dag skal klare sig uden for murene.

For topstuderende er ikke altid de bedste på en arbejdsplads.

For det tredje vil der gå inflation i forventningerne om høje karakterer, i takt med at de høje karakterer bliver endnu højere.

Man skaber et usundt leje af forventning hos de bedste elever, som forstærkes af forholdet mellem karakterer i gymnasiet og adgangskrav til videregående uddannelser.

Visse adgangskrav til de videregående uddannelser er nemlig blevet tårnhøje. Ville man i 2014 læse journalistik på Roskilde Universitet, skulle man have 10,3 i snit.

Ville man læse antropologi på Københavns Universitet, skulle man have 10,9.

Det er ikke underligt, at nogle elever føler sig hårdt pressede på karaktererne.

Bedre ville det være, om man hjalp dem til at få et sundt forhold til de karakterer, de nu engang kan gøre sig fortjent til. Mange ambitiøse unge lever i en hård kamp med deres forventninger til sig selv og deres præstationer.

Dem hjælper man ikke ved at skrue op for 12-tallerne.