Prøv avisen

Store bededag bør bevares

Store bededag bør fastholdes for historiens og fællesskabets skyld.

Dagen bør fastholdes for historiens og fællesskabets skyld

Så dukkede diskussionen om afskaffelse af store bededag op til overfladen endnu en gang. Den nuværende regering har luftet idéen som et indspark til de trepartsforhandlinger, der her til foråret skal føres mellem landets arbejdsgivere, lønmodtagere og regeringen selv.

LÆS OGSÅ:FOA vil beholde fridage og frokostpause

For regeringen er det ikke mindst de økonomiske argumenter, der tæller i denne diskussion. Den afskaffede helligdag vil nemlig ifølge Dansk Arbejdsgiverforening give mindst to milliarder kroner mere i statskassen om året, og det er sød musik i regerings-ører, når riget fattes penge i en krisetid som den, vi lever i.

Det er jo ikke langfredag, sagde Marlene Borst Hansen, der er kirkeordfører hos De Radikale, til Kristeligt Dagblad i går. Med den bemærkning fik hun påpeget, at store bededag ikke er en helligdag på linje med jul og påske, men det pragmatiske resultat af en samling af en række mindre bods- og bede-dage, som Hans Bagger, biskop i Roskilde, i 1686 stod bag.

Borst Hansen har selvfølgelig en pointe, og der er intet bibelsk eller teologisk belæg for store bededag. Dagen omtales som den verdslige helligdag, hvor betydelig flere danskere vil indfinde sig i et havecenter end i en kirke.

Alligevel bør store bededag bevares. Ikke kun af hensyn til de mange konfirmationer landet over på denne dag. De kunne såmænd godt flyttes. Mere vigtig er signalværdien i at fastholde denne og andre helligdage.

Af historiske grunde er helligdagene i Danmark kristne. Men det historiske fællesskab, som helligdagene repræsenterer for danskerne, udfordres mere og mere af sekulariseringen og af tilstedeværelsen af andre religioner her i landet.

Helligdagene er fælles fridage, som historisk set har været med til at udforme vores nationale identitet. Hvis disse dage forsvinder eller udbyttes med individualiserede fridage, går det ud over vores fælles forståelse af det at være dansk.

Folkekirken og kristendommen står med den igangværende samfundsudvikling svagere og svagere i den danske befolkning, og den udvikling vil fortsætte med afskaffelsen af dage som store bededag. Måske er det den vej, som et flertal af danskere vil gå i fremtiden, men så kan det blive nødvendigt med en ændring af Grundlovens paragraf 4: Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.

Kravet om statsstøtte til folkekirken er lige så meget et moralsk krav som et økonomisk. Paragraffen undermineres fuldstændig, hvis den danske stat nu begynder at nedlægge kirkelige helligdage for økonomiens skyld. holm