Stress er blevet en folkesygdom. Teenagere har stress som aldrig før. Midaldrende mennesker på arbejdsmarkedet lider under stress. Og også mennesker uden for arbejdsmarkedet kan føle sig stressede.
Der er ingen tvivl om, at mange oplever det, som om de skal nå mere, end de kan. Men det er tvivlsomt, om det også skyldes, at de har fået mere at lave, altså flere opgaver at løse i dagligdagen. To forskere fra et center for tidsforskning på det anerkendte Oxford Universitet stiller sig skeptiske i dagens Kristeligt Dagblad. Briternes arbejdsmængde er ikke vokset de seneste 15 år, viser deres undersøgelse. Man kan altså ikke bare henvise til mere arbejde som årsag til den udbredte følelse af at være under pres.
Trækker man den historiske sammenligning længere tilbage, giver det et lignende billede. Generationerne før os havde længere arbejdsuger og flere børn at tage vare på. Mange af deres huslige opgaver var også mere tidskrævende, hvad enten det gjaldt tøjvask, madlavning eller indkøb.
Selvom der kan findes masser af eksempler på særlige professioner og faggrupper, der har fået mere at lave, er det alligevel værd at holde fast i den overordnede pointe, at mange bilder sig ind, at de har mere at nå, end de i virkeligheden har. For selvom nogle selvfølgelig objektivt har for travlt eller arbejder under for usikre forhold, betyder andres psykologisk betingede stress, at der åbner sig muligheder for selv at nå frem til psykologiske løsninger.
Så hvordan kan det være, at mange mennesker føler sig stressede, selvom de ikke har flere arbejdsopgaver? For mange mennesker er det basalt meningsfuldt at føle sig travl. Vi har det svært med at have for meget frihed, og så fylder vi vores tid op med aftaler, tomme tv-rutiner og overflødige gøremål. Sådan har den tyske formidler af åndshistorie Rüdiger Safranski tidligere udlagt det vestlige menneskes modvilje mod ”den tomme tid” i Kristeligt Dagblad. Derfor øver han sig i ”langsomgørelse”: Han tilbringer dagligt tid, hvor han ikke skal gøre noget, opholder sig en time på et offentligt sted uden at læse eller skrive, men betragter blot livet omkring sig.
Kedsomheden melder sig hurtigt som en trussel, hvis man har svært ved at tilbringe tid uden praktiske gøremål eller selskab. Moderne mennesker lever med en overflod af underholdningstilbud, men kan gøre sig selv en tjeneste ved at optræne en vis disciplin, før de tænder for tv eller mobiltelefon, når rastløsheden melder sig. De fleste af os kan blive bedre til at være i den tomme tid, som ikke på forhånd er belagt med opgaver.
Niels Thyge Thygesen, der forsker i tid på Copenhagen Business School, peger på, at vi bliver stressede af alt det, vi synes, vi burde have gjort. Han viser dermed også en kurs frem: Vi stiller alt for høje krav til os selv med madlavning, bolig og udvikling af både ydre og indre. Bedre ville det være at skrue ned for de materielle forventninger, droppe unødvendige bekymringer og zoome ind på det, der er vigtigst.