Supermagten Tyrkiet

Tyrkiet har taget historisk Nato-topmøde som gidsel

Økonomisk set er Tyrkiet ved at udvikle sig til, hvad der bedst kan karakteriseres som et lille Kina i Europa, og denne nye økonomiske muskel bruger landet til at blive en regional politisk supermagt.

Tyrkiets styrkede position i den muslimske verden sætter sit præg på det historiske Nato-topmøde, der i dag indledes i Portugals hovedstad, Lissabon.

Her vil de 28 medlemslande drøfte det nye trusselsbillede, der tegner sig to årtier efter den kolde krigs afslutning og formentlig i samarbejde med Rusland vedtage etableringen af et missilskjold mod fjendtlige raketter fra lande som Syrien, Iran og Nordkorea.

Samtidig vil alliancens medlemmer beslutte at reducere i antallet af taktiske atomvåben på europæisk grund og forhåbentlig i løbet af nogle år helt fjerne dem.

Med sin nyvundne selvsikkerhed har Tyrkiet, der sammen med Albanien er Natos eneste muslimske medlemsland, placeret sig problematisk dominerende i forhandlingerne.

Tyrkiet vil ikke acceptere, at Iran nævnes som et af de lande, der truer Nato med langtrækkende missiler. Og senest har Tyrkiet helt urimeligt krævet operationel kontrol over missilforsvaret for at støtte oprettelsen.

Da alle Nato-lande har vetoret, er de øvrige medlemmer gået langt for at imødekomme Tyrkiet. En lang række lande har eller prøver at tilegne sig raketter, der kan ramme mål i Europa, og derfor kan man leve med ikke at nævne navnene på dem.

Men det er med god grund, at USA, der tidligere har kritiseret Europa for at tøve med at lukke tyrkerne ind i det europæiske fællesskab, nu selv betragter landet med stigende skepsis.

Tyrkiets aggressive udenrigspolitik vendt mod Israel, kurtiseringen af den muslimske verden og despoter som Sudans Omar al-Bashir, der for længst burde være stillet for en krigsforbryderdomstol, og nu Tyrkiets de facto-gidseltagning af Nato-samarbejdet tegner alt sammen billedet af et land, som ikke ligner den fredelige brobygger mellem Vesten og den muslimske verden, som især USA så ofte har portrætteret Tyrkiet.

Tyrkiet er ikke et vestligt land og bliver det på en række områder i stadig mindre grad. Den moderate islamist Recep Erdogans regering har på en og samme tid både trukket landet tættere på og længere fra Europa.

Erdogans personlige kamp mod kritiske aviser og journalister er langt fra vanlige demokratiske standarder. Det samme er de vedholdende brud på menneskerettighederne i landet og besættelsen af den nordlige del af Cypern med en systematisk ødelæggelse af kirker og klostre til følge.

Tyrkiet er blevet en regional supermagt, som Europa står sig bedst ved at samarbejde tæt med og holde på arms længde.

Bjer