Mens der efterhånden er en udbredt accept af, at rygning er skadeligt for såvel rygeren som omgivelserne, ser det anderledes ud med alkohol. I Danmark forsømmer man sjældent en lejlighed til at tage et glas vin eller en øl, hvad enten man er ung eller voksen. Unge begynder weekenden torsdag med store mængder alkohol, og takker man nej, kræver det en forklaring. Man kan ikke bare stå over i al ubemærkethed.
I hverdagene drikker mange danskere som sydeuropæerne ved at tage et glas til maden, og i weekenden drikker mange som vores nordiske naboer. Det vil sige alkohol i store mængder, til man bliver godt beruset. Den kombination har gjort danske unge til nogle af de mest drikfældige i Europa, og generelt ligger det danske alkoholforbrug også i top på europæisk plan.
Ofte forklares det store alkoholforbrug med kultur. Det er en del af dansk kultur at tage en øl over hækken eller drikke sig i hegnet en gang i mellem. Den tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) argumenterede for eksempel længe for, at grænsen for køb af cigaretter skulle være 18 år, mens unge på 16 skulle have lov til at købe øl, vin og spiritus i supermarkedet, fordi det var en del af dansk kultur. Nu blæser der imidlertid andre vinde. Da regeringen i sidste uge præsenterede sit nye arbejdsprogrem, var der forslag om at forhøje aldersgrænsen fra 16 til 18 år for køb af drikkevarer med en høj alkoholprocent. Dermed bliver det altså sværere for unge at købe hård spiritus, men fortsat helt legitimt at købe eksempelvis øl. Samtidig lagde regeringen op til at øge afgifterne på alkohol for at reducere forbruget – særligt blandt unge, som man ved fra cigaretterne er meget prisfølsomme.
Det er godt og også på tide, at der lægges an til et opgør med den danske alkoholkultur, som på ingen måde er sund. Som det fremgår af dagens avis, viser en ny undersøgelse, at 83 procent af de unge, der vokser op i en familie med alkoholmisbrug, får problemer med relationerne til andre mennesker, og man anslår, at halvdelen af dem, der vokser op i en misbrugsfamilie, får alvorlige problemer senere i livet. Og det er mange mennesker, der her er tale om. Et forsigtigt skøn viser således, at 200.000 danskere er afhængige af alkohol, 600.000 siger, de er vokset op i familier præget af alkoholmisbrug, og man anslår, at misbruget koster samfundet 10 milliarder kroner om året.
Men det er ikke gjort med afgifter og aldersgrænser alene. Først og fremmest kræver det, at hver enkelt tager et blik på sit eget forbrug og overvejer, om det er fornuftigt og uden gener for omgivelserne. Samfundet kan ikke forvente, at unge ændrer deres festkultur, så længe de voksne drikker videre.