PÅ FLERE måder er det en syg debat, der er opstået om såkaldt fiktiv børneporno. Spørgsmålet er blevet rejst, om kunstnere må tegne og digte om sex mellem voksne og børn. Justitsministeren afviser, at der er behov for lovgivning, da det vil knægte den grundslovssikrede ytringsfrihed, og den er som bekendt lige så hellig som Gud selv. Nu diskuteres det, om denne form for »kunst« kan forføre pædofile til at begå flere overgreb mod børn, eller om den tværtimod kan fungere som en slags trøst og erstatning for børnepornografi med virkelige børn. Undskyld, men det er altså sygt. Så langt er vi kommet ud i nytteetikken, at enhver moralsk diskussion reduceres til at handle om, hvorvidt nogen bliver ramt af et eventuelt forbud, eller om det kan »redde nogen«. Hvad med en mere dybtgående overvejelse af, hvad et forbud eller mangel på samme kan betyde for det dominerende menneskesyn på langt sigt? Da pornografi i al almindelighed blev tilladt for over 30 år siden blev det også diskuteret, om det ville føre til mere prostitution og flere voldtægter, eller om det ville virke modsat. I historiens klare lys må det være svært at fastholde, at pornografien skulle have haft nogen som helst nytteeffekt, men hvem bekymrer sig om det i dag? Ingen diskuterer pornografi længere. Den er blevet en givtig og nærmest stueren branche for tv, magasiner, reklamebureauer og kiosker. Problemet med pornografi er ikke, at den afbilleder mennesker, som de er skabt af Gud. Problemet er, at den reducerer kærlighed og nærhed mellem mennesker til en vare. En vare, hvis værdi alene kommer til at afhænge af indpakningen, ikke af indholdet. Børn og unge forledes til at tro, at det eneste saliggørende er at kunne præsentere en kommende partner for »en god krop«. I det lys er de høje skilsmissetal ikke så underlige. Pornografien har generelt medvirket til at fattiggøre menneskesynet de seneste årtier, og der skal ikke så stor fantasi til at forestille sig, at dette syn vil skride yderligere, når »kunstnere« i ytringsfrihedens navn skal have lov til at præsentere fiktiv børneporno. Næste skridt bliver, at egentlig børnepornografi tillades, bare børnene selv accepterer at medvirke. Det kan måske ligefrem være gavnligt for deres erkendelse af egen seksualitet. Og så videre, ned ad glidebanen. Nytteetikere vil selvfølgelig fremhæve, at et lovforbud ikke vil have nogen effekt. Tegningerne vil stadig blive tegnet, og der vil være masser af såkaldte gråzoner. Men hensigten med et lovforbud er heller ikke først og fremmest at kunne sende politibetjente ud på razzia. Hensigten er, at samfundet sender et tydeligt signal om, at det ikke under nogen omstændigheder kan udstå børnepornografi. Og ytringsfriheden klarer sig nok endda.hhh