Prøv avisen

Symboler og vælfærd

Bekymring for optjenings- princip til velfærdsydelser

Det er en kendt sag, at den danske velfærdsmodel med skattefinansierede ydelser, som i et vist omfang er ens for alle, går dårligt i spænd med globaliseringen og den lettere vandring over landegrænserne i forhold til tidligere.

Et regeringsudvalg med deltagelse af ledende ministre overvejer i disse dage, hvorvidt problemerne kan løses ved at indføre et såkaldt optjeningsprincip for en række velfærdsydelser.

LÆS OGSÅ:Løkke fastholder optjening til velfærd

Som overvejelserne tegner sig i øjeblikket, vil optjeningsprincippet groft sagt indebære, at ydelser for nogle – fortrinsvis udlændinge – gøres betinget af nogle særlige krav, mens andre – fortrinsvis danske statsborgere – fortsætter som hidtil.

Nogle borgerlige politikere trutter nu gevaldigt i trompeterne og udnævner uden synlig rødmen planerne til at være det endegyldige middel til at lukke hullet i statskassen. Men det ser ud til at være en proklamation med alvorlige mangler.

Det gør forhåbentlig indtryk i regeringstoppen, at en falanks af respekterede økonomer med Jørn Henrik Petersen, Nina Smith og Torben M. Andersen i spidsen råber vagt i gevær med advarsler om, at de mulige indtægter ved optjeningsprincippet synes overdrevet, og at det samlet set kan få skadelige virkninger for dansk økonomi.

Økonomerne har tre hovedpointer. Dels at indvandring kun i ringe omfang styres af viden om omfanget af sociale ydelser. Dels at optjeningsprincippet i forvejen er indført på de tungeste og derfor mest interessante områder som pensioner, efterløn og arbejdsløshedsunderstøttelse. Og endelig, at en udvidelse af optjeningsreglerne kan lægge endnu flere hindringer i vejen for højtuddannede, der ønsker at komme til landet.

Også erhvervslivets organisationer er bekymrede. I en globaliseret verden er konkurrencen om at tiltrække de bedste og mest kreative hjerner benhård, og som den demografiske udvikling ser ud, får Danmark brug for højtuddannet arbejdskraft i de kommende år.

Det siger sig selv, at en række af de eksempler på tildeling af velfærdsydelser, der har været fremme, er helt hen i vejret. Bærplukkere på korttidskontrakter, der pludselig får adgang til børnechecks, er en praksis, der bare skal lukkes. Mere generelt kan der på nogle områder være god mening i at indføre optjeningsprincippet.

Men det er et voldsomt indgreb at bryde med grundreglen om, at betaler man skat, har alle i princippet også adgang til lægebesøg, hospitalsindlæggelse, uddannelse og lignende basisydelser. Talrige meningsmålinger har vist solid opbakning bag dette bærende fundament under velfærdsstaten.

Viser det sig desuden, at de pengebeløb, der kan hentes, er langt mindre, end de gøres til, og at vi som nation risikerer at skyde os selv i foden i kapløbet om de ressourcestærke indvandrere, så øges mistanken om, at regeringen lægger op til at føre symbolpolitik.

En endelig vurdering må naturligvis afvente regeringens færdige udspil. Men herfra skal fagøkonomernes formaninger suppleres med en advarsel mod, at VK endnu en gang koncentrerer sig om at tækkes Dansk Folkeparti fremfor at holde fast i løsningen af de egentlige problemer i dansk økonomi. me