Prøv avisen
Leder

Syrienkrigerne er uønskede

Europas uvilje mod at tage fangne krigere retur er forståelig

Omkring 150 danskere har ifølge Politiets Efterretningstjeneste sluttet sig til bevægelsen Islamisk Stat siden 2012, og en del af dem er nu endt som tilfangetagne krigere i Syrien eller Irak. Det er med andre ord unge, der har tilsluttet sig en af de mest bestialske og undertrykkende bevægelser i moderne tid. Nogle af IS-krigerne er flygtet, nogle er slået ihjel, og nogle er nu krigsfanger.

Derfor er spørgsmålet blevet rejst, om de lande, hvor de fængslede har statsborgerskab, bør søge at få deres egne borgere hjem til rettergang og straf under ordnede forhold. Det er den amerikanske forsvarsminister James Mattis, som har opfordret de europæiske Nato-lande til at tage hundredevis af krigsfanger retur. Han mener, at mange af IS-krigerne er blevet desillusionerede og har mistet troen.

Herhjemme har det fået forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) til at tale med væmmelse om IS-krigerne, der har hugget hoveder af folk, voldtaget kvinder og børn og solgt mennesker, som slaver. Alt det har bevægelsen Islamisk Stat bevisligt gjort, men deraf kan man selvfølgelig ikke slutte, at enhver kriger har begået netop de forbrydelser. I en retsstat afgøres den slags af domstole. Derfor bør de tilfangetagne krigere principielt også stilles for en domstol. Det store problem er, at bevisbyrden for, hvad den enkelte har gjort, kan blive meget svær at løfte. Bogstaveligt talt har vi at gøre med mørkets gerninger med få overlevende vidner, som kunne tænkes at stille op i en retssal - da især i en retssal i for eksempel Danmark flere tusinde kilometer fra åstedet.

Så det er fuldt forståeligt, at både den danske og andre europæiske landes regeringer kvier sig ved at tage de fangne krigere retur. Vist har en del af dem nok vendt Islamisk Stat ryggen og vil kunne resocialiseres, måske endda bruges som afskrækkelse for andre med samme forvildede idéer, og vist er det problematisk, hvis fangerne i Syrien bliver behandlet på måder, der er uacceptable i en retsstat. Men grundlæggende har de vestlige demokratier ikke brug for at få flere hundrede unge retur, som hader vores samfund, som stadig vil bekæmpe det, og som sandsynligvis vil radikalisere andre i de fængsler, de måtte havne i.

De, der har fortrudt deres synspunkter og gerninger, kan ikke ligefrem hævde, at de ikke blev advaret mod at tage afsted. Siden 2014 er lovgivningen flere gange blevet strammet netop for at undgå, at nogen rejste ud, blandt andet med mulighed for at inddrage passet fra potentielle Syrienkrigere. I sig selv er det ulovligt at være i fremmed krigstjeneste, og straffen kan være op til seks år fængsel. Det er muligt, at Danmark og andre vestlige lande af juridiske grunde alligevel er nødt til at tage egne statsborgere retur, og i så fald er der jo ikke nogen vej udenom. Men så må myndighederne gøre deres yderste for at få domfældt så mange som muligt. Det ville være svært at acceptere, at de skulle kunne gå frit rundt i gaderne, når de lander her.