Sæt proppen i flasken

Dansk alkoholkultur skader både børn og voksne

Når danske unge vælter fulde rundt på landets gågader i weekenderne eller drikker sig sanseløst berusede om sommeren på de sydeuropæiske feriedestinationer, er det synligt og let at pege fingre ad.

LÆS OGSÅ: Børn af alkoholikere har ikke krav på hjælp

Men næste gang, de voksne peger fingre, bør de også pege mod sig selv og spørge, hvor de unge mon har fået den idé fra, at det at have det sjovt og hyggeligt hænger sammen med alkoholindtagelse i anseelige mængder.

For faktum er, at den danske liberale alkoholkultur har udviklet sig på en sådan måde, at den er til skade for tusindvis af børn og voksne.

Tidligere på ugen kunne Kristeligt Dagblad fortælle, at det er bedsteforældregenerationen, der har den største andel af borgere med et såkaldt problematisk forhold til alkohol. Med andre ord er det svært at løfte pegefingeren over for de unge, når forældre og bedsteforældre også drikker for meget de gør det bare mindre synligt.

Et glas vin til maden er ikke skadeligt, men når man glemmer at sætte proppen i, følger en lang række skadevirkninger, som ikke kun rammer manden på bænken, men også er et problem i helt almindelige middelklassefamilier. Måske er det netop et af problemerne at så mange har en rem af huden og derfor ikke kan se, at den er gal hos naboen eller tør gribe ind som professionelle pædagoger over for den far, der lugter af alkohol, når han henter sine børn.

I hvert fald har Kristeligt Dagblad i den seneste tid kunnet fortælle om, at der udvises temmelig stor tolerance i kommunerne over for forældre med et alkoholmisbrug til trods for, at drikkeriet er skadeligt for børnene. Ikke nok med at det skaber umiddelbar utryghed, når mor eller far er fulde, det er også veldokumenteret, at et for stort alkoholforbrug går i arv, og dermed er det både menneskeligt og samfundsøkonomisk ødelæggende at lade stå til og ikke gribe ind.

Kultur er vaner, og vaner kan ændres. Der er således mange positive eksempler på, at normer og adfærd, der tidligere ansås for naturlige, kan forandres. Gode eksempler på det er blandt andet rygning, som for ikke så mange år siden foregik på arbejdspladser, i tog og busser og restauranter. I dag er rygningen blevet begrænset til glæde for ikke-rygerne og nok også rygerne selv. Også spirituskørsel er der et andet syn på i dag end for år tilbage.

Derfor kan det naturligvis også lade sig gøre at ændre den danske alkoholkultur. Og nej, vi skal hverken være afholdende, kedelige eller svenskere.

Danskerne skal bare lære at omgås alkohol med respekt og hensyntagen til sig selv og omgivelserne. Det kræver hverken lovændringer eller store afgiftsstigninger.

Kun at man tager et personligt ansvar.