Tænd lys for befrielsen

At huske befrielsen er at huske en dansk grundfortælling

Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro på Kristeligt Dagblad.
Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro på Kristeligt Dagblad. Foto: Paw Gissel.

I et nyhedsbrev fra Dansk Jødisk Samfund kunne man for nylig læse en opfordring for befrielsesdagen den 4. maj: ”Husk også at sætte to lys i vinduet og hold liv i den fine markering.” Den opfordring være her givet videre. For lysene minder os ikke bare om glæden ved afslutningen på den tyske besættelse i 1945. De husker os også på en grundfortælling for det moderne Danmark om godt og ondt.

Under Anden Verdenskrig stod det ikke klart for mange danskere, hvad det var for en kamp, der var i gang. Breve mellem teologerne K. E. Løgstrup og Hal Koch viser, at Løgstrup i krigens første år snarere opfattede krigen som en national strid end som en konflikt mellem demokrati og nazisme.

Efterhånden blev det klart, at der var noget større på spil. De følgende årtier fortalte vi igen og igen om de industrialiserede mord i koncentrationslejrene, om ondskaben på østfronten og om totalitarismens mørke dybder. Det blev til fortællingen om, hvor dybt mennesket kunne falde, når det faldt allerdybest. Og modfortællingen om kampen for frihed blev til en grundsten i demokratiets selvforståelse.

Kampen mod nazismen er en historie, som ligger dybere i os, end vi ofte selv har øje for. Når der i disse år reageres kraftigt på de trusler mod ytringsfrihed og demokratiske værdier, som kommer fra islamister, ligger det i direkte forlængelse af denne fortælling. Danmarks fjender har i nyere tid været nazister og kommunister, der indskrænkede ytringsfriheden radikalt. Heroverfor står beretningen om demokratiernes kamp, oftest udkæmpet med ord. I Danmark er trusler imod det frie ord af særlige historiske årsager som en berøring af en følsom tandhals. Kulturbærere som kirkefaderen Martin Luther og nationalskjalden N.F.S. Grundtvig har netop indprentet os at stå fast på det frie ord, selv under pres. Demokratiet blev tilsvarende indført uden sværdslag i Danmark i 1849, ligesom konflikten om de dansk-tyske grænseegne endte med en ordets løsning, da slesvigerne i 1920 fik lov at stemme sig frem til, hvilket land de ville høre til.

Men befrielsen fra nazismen er ikke bare et dansk anliggende. Den er tilblivelsesmyte for hele efterkrigstidens europæiske civilisation. Det samarbejdende Europa, som vi i dag kender som EU, og det militært samarbejdende Vesten, som vi kender som Nato, er bygget på netop fortællingen om frigørelsen fra nazismen.

I den fredelige tidslomme, som Danmark har levet i siden Anden Verdenskrig, kan det være svært at forstå, hvor galt det kan gå, og hvad prisen kan være for frihed. Lad os tænde lys i aften for at huske på det og dele historien om overvindelsen af nazismen med de yngre generationer. AEM