”For du har skabt os til dig, og vort hjerte er uroligt, indtil det finder hvile i dig.”
Sådan lyder en del af indledningen til kirkefaderen Augustins ”Bekendelser”. Bogen stammer fra cirka 400 og bliver stadig regnet for et hovedværk i den kristne litteratur.
Augustins bog har efter sigende grundlagt den moderne selvbiografi som europæisk litterær genre, mere end tusind år før den franske filosof Jean-Jacques Rousseau udgav en selvbiografi - i øvrigt med samme titel som Augustins.
Det moderne ved bogen er, at der for første gang her er en jeg-fortæller, som allerede på første side bekender sin indre uro for bogens læsere.
Hvad man end måtte mene om Augustin, er det ikke desto mindre interessant at vide, at mennesker allerede i det femte århundrede var på jagt efter ro i sjælen eller sindet.
At søge ro i sit indre er tilsyneladende en almenmenneskelig stræben.
For Augustin og senere blandt andre den store danske salmedigter Thomas Kingo var roen i det menneskelige sind stærkt forbundet med troen på Gud, i hvis hænder ens liv kunne hvile trygt.
Gud skænkede ganske enkelt hvert menneske ro.
Den ro har de fleste troende mennesker stadig, fordi religiøs tro jo blandt andet er en tillid til, at Gud drager omsorg for en.
Med romantikken, individualiseringen og sekulariseringen blev jagten på den indre ro mere et projekt eller en tilstand, man selv skulle sørge for ved egen kraft eller gennem egne præstationer.
Her blev naturen ofte det sted, hvor man i ydre, rolige og skønne omgivelser kunne finde sin indre ro.
Enten i skovene eller i de romantiske landskabshaver, der skød op rundtom i landet i 1800-tallet. Haver, der stadig kan besøges og bliver besøgt af moderne mennesker på jagt efter ro og harmoni.
Siden romantikken er individualiseringen og sekulariseringen i Danmark op igennem det 19. og det 20. århundrede kun taget til i fart, og stress kan her i begyndelsen af det 21. århundrede bedst betegnes som en folkesygdom.
Den er hjulpet godt på vej af de moderne kommunikationsformer og digitaliseringen, der nu gør, at en del mennesker aldrig rigtigt holder fri.
De er ganske enkelt på eller online døgnet rundt og tjekker og besvarer mails og sms-beskeder, fra de står op om morgenen, til de går i seng om aftenen.
Det gamle skel mellem arbejde og hvile er for mange væk.
”Kom Hviledagen i Hu, at du holder den hellig.” Sådan lyder det fjerde af De Ti Bud i Bibelen.
Visdommen i dette bud bliver med vor tids hektiske jagt på ro selvindlysende for enhver. Også for den ikke-troende, der som alle andre må skabe sig et rum for hvilen eller roen - om ikke for Guds skyld, så for sin egen.