Kristeligt Dagblad mener: Tag nettrusler alvorligt

Behov for ekstra fokus på de sociale mediers ansvar op til valget

Polemisk kan man spørge, om Rusland overhovedet behøver at gøre noget for at skabe kaos i dansk politik efter næste valg? Lederne for adskillige partier har jo allerede udstukket en kurs, der meget nemt kan føre til en særdeles grumset, parlamentarisk situation, når stemmerne er talt op. Ikke desto mindre er det relevant nok at sætte fokus på mulig udenlandsk indblanding i det danske demokrati, som regeringen gjorde i fredags med en ny handlingsplan. Den blev præsenteret af hele tre ministre, selvom det var yderst begrænset, hvad de kunne fortælle om indholdet. Det handler nok om, at der snart skal være valg, og så skal en minister jo ikke forsømme en god lejlighed til at komme i tv.

Formelt er der 11 punkter i planen, men i praksis sker der meget lidt. En taskforce skal imødegå udenlandske påvirkningskampagner, der skal gennemføres nogle trusselsvurderinger, og så vil man tale med partier, presse og sociale medier om, hvordan man kan undgå udenlandsk indblanding – dog i respekt for de centrale principper for en fri og uafhængig presse. Det sidste er helt afgørende. Men lige så vigtigt er at holde sig for øje, at det i dag primært er de sociale medier, som bruges til misinformation op til valg. Oxford Internet Institute under University of Oxford har netop udgivet en rapport om nyhedsformidlingen op til gårsdagens svenske valg. Den viste, at omkring en tredjedel af de nyheder, der blev spredt på sociale medier op til valget, var såkaldte ”skraldespandsnyheder”, det vil sige nyheder med ekstremistisk, sensationelt og konspiratorisk indhold. Det fremgik dog også, at mindre end én procent af nyhederne kom fra russiske kilder.

Det er med andre ord glimrende, hvis både politikere og etablerede medier holder et ekstra vågent øje med nyhedsstrømmen op til det danske folketingsvalg.

Det virkeligt alvorlige ville være, hvis det skulle lykkes udenlandske hackere at bryde ind i computere, der har at gøre med optællingen af stemmer og fordelingen af mandater, men heldigvis er myndighedernes vurdering, at den risiko foreløbig er beskeden. At Rusland generelt har en interesse i at destabilisere vestlige lande for at styrke sin egen position, er der ikke tvivl om. Næppe heller om, at den russiske efterretningstjeneste har været dybt involveret at sprede misinformation, for eksempel i det amerikanske præsidentvalg for to år siden. Endelig står det klart, at cyberkriminalitet er en stor trussel, især på det økonomiske område, som angrebet, der ramte blandt andre Mærsk sidste år, viste. Derfor skal problemet tages alvorligt. I forhold til folkestyret ser det ud til, at den alvorligste udfordring er de internetmedier, der undslår sig udgiver- og redigeringsansvaret, som de etablerede medier har. For demokratiets skyld bør man styrke de betalte medier, som arbejder under medieansvarsreglerne og dansk lovgivning i øvrigt. Det burde den nye taskforce interessere sig særligt meget for.