Mange tv-seere fulgte Trump-tilhængernes angreb på Kongressen for to uger siden. På dansk tv fik man at vide, at de danske korrespondenter følte sig truet – og det ganske bogstaveligt. Den udenlandske presse var henvist til et særligt område ved Kongressen med kameraer, stativer og podier til journalister og fotografer. Det blev stormet, og hadefulde demonstranter smadrede alt udstyr. Da horderne igen forlod kongresbygningen, stod der skrevet med tusch på en hvid dør: ”Murder the media.” Dræb medierne.
At magten i USA endelig skiftede i denne uge, så man kan ånde lettet op ved udsigten til, at det igen er en forudsigelig præsident, der leder USA, må ikke lukke offentlighedens og mediernes øjne for, at der er meget at lære af den polarisering og det sammenbrud i den offentlige samtale, som var årsag til, at Trump både kom til magten og senere mistede den.
Et velfungerende demokrati har brug for en velfungerende og oplyst offentlighed, og til det hører en velfungerende, kritisk og nuanceret presse. Det har vi i høj grad herhjemme. Både en velinformeret befolkning, der forholder sig kritisk til det meste af det, der foregår, og en mangfoldig medieverden af statslige public service-medier og en privat presse, herunder aviser og mange internetmedier. Den politisering, som amerikanske medier har undergået, kender vi ikke til i samme omfang herhjemme.
I USA bærer medierne deres del af skylden for polariseringen af landet. De har været magtfulde meningsmaskiner uden blik for menige amerikaneres problemer og uden den fornødne respekt for mangfoldighed. Et lavpunkt i den ellers hæderkronede avis The New York Times’ historie var, da en del af avisens journalister protesterede, og ledelsen derefter afskedigede sin debatredaktør, fordi han havde bragt et upopulært indlæg fra en republikansk senator og Trump-støtte. Det var ikke politisk korrekt nok.
Ved hjælp af de sociale medier understøttede Trump hadet til de traditionelle medier. Med sine alternative facts og mange løgne blev det sværere at skelne sandt fra falsk. I det miljø af opbrud tog polariseringen fart.
Medierne herhjemme bidrager i høj grad til at skabe den sammenhængskraft, som er nødvendig for et samfund. I modsætning til i USA gør de deres yderste for at lave nuanceret og afbalanceret journalistik. De fleste er heldigvis modtagelige for kritik, og mediehadet er begrænset.
De sociale mediers store magt gjorde valget af Trump muligt, ligesom de senere afskar ham fra at kommunikere i de sidste dage af hans præsidentskab. En så ukontrolleret magt er ikke holdbar.
Også herhjemme spiller techgiganterne en afgørende rolle for, hvordan befolkningen informeres. De traditionelle medier producerer en stor del af indholdet, som techgiganterne distribuerer og tjener penge på – uden at betale tilbage. Det er heller ikke holdbart.
Sociale medier sikrer de traditionelle mediers digitale udbredelse. Men de undergraver samtidig forretningsmodellen for de fleste aviser, der stadig får en stor del af deres indtægter fra annoncer.
Demokratier bliver nødt til at investere i medier. Ikke bare i statsejede public service-medier, men også i opretholdelsen af en mangfoldighed af privatejede medier, herunder mangfoldighed i ejerskab. Den er truet af ejerkoncentration mange steder.
Det er politisk set komplicerede spørgsmål. Men det er afgørende, at de bliver håndteret klogt til gavn for oplysningen, fællesskabet og befolkningens evne og vilje til at føre civiliseret samtale.