”Dette er historien om Danmark”, har skuespilleren Lars Mikkelsen messet i DR’s 10 afsnit om historien fra sidste istid til i dag, men selvfølgelig kunne det ikke lade sig gøre at fortælle hele den historie på 10 timer. Selvfølgelig er meget væsentligt stof valgt fra. Det ville have klædt serien med en klarere præsentation af netop den begrænsning.
For helt overordnet har det været en spændende, flot produceret og godt fortalt introduktion til Danmarks historie. Det har været et befriende opgør med årtiers gode latin for historieundervisningen i skoler og gymnasier, nemlig at man for enhver pris skulle bryde med kronologien. Dermed har de stakkels elever aldrig fået en chance for at gennemskue de store linjer i Danmarks, Europas og verdens historie. Her har DR’s serie bevæget sig ret ud af tidslinjen, århundrede for århundrede og årti for årti, så alle har kunnet følge med. Tak for det.
Når det er sagt, er det ærgerligt, at de seneste 100 år har fået en politisk slagside, som en række historikere har påtalt, også her i avisen. Selvom der skal foretages fravalg, er fortællingen blevet unødvendigt skæv. Urbaniseringen har spillet en afgørende rolle for det moderne samfund, men der er også andre væsentlige kræfter, som kunne og burde have været omtalt. Det gælder for eksempel den enorme udvikling i landbruget og erhvervslivet uden for byerne. Stort set alle politikere og fagforeningsfolk, der nævnes ved navn i de to sidste afsnit, er fra Socialdemokratiet, fagbevægelsen, ligestillingsbevægelsen eller Danmarks Kommunistiske Parti – ligesom man efterlades med indtryk af, at modstandskampen under Anden Verdenskrig primært var et kommunistisk anliggende, hvad det mildt sagt ikke var. Striden om samarbejdspolitikken nævnes heller ikke. Faren for en tredje verdenskrig i begyndelsen af 1960’erne driver over, men man forbigår, at det skyldes den amerikanske præsident John F. Kennedys ultimatum til Sovjetunionen under Cubakrisen.
Det er også næsten komisk, at man kan nævne 1970’erne uden et ord om Mogens Glistrup, Fremskridtspartiet eller jordskredsvalget i 1973, som i den grad kom til at præge årtiet politisk, eller at indmeldelsen i det daværende EF i 1972 skulle have handlet om at sikre statsminister Jens Otto Krags socialdemokratiske velfærdssamfund. Flæske-priserne var vist også en ret afgørende faktor.
Skævvridningerne er straks blevet til politisk ammunition på Christiansborg. Dansk Folkepartis Søren Espersen kalder udsendelserne en skandale, men også et ”godt sted at starte” medieforhandlingerne efter nytår. Serien skal altså kunne bruges som et godt argument for at skære DR’s budget med 25 procent, som DF ønsker. Politisk burde man nu finde mere principielle argumenter frem end utilfredshed med en enkelt tv-serie, som langt hen ad vejen har været kernen af godt public service-stof – trods den lidt ærgerlige slutning.