Prøv avisen
Leder

Tal til hovedet, ikke maven

Behov for dannelse skal imødekommes, også af medierne

En aktuel succeshistorie får ikke nær den opmærksomhed, som den fortjener. Stille og roligt og uden den store bevågenhed fra mediernes side er folkeoplysning i Danmark igen gået hen og blevet et tilløbsstykke. Over hele landet er der fyldte foredragssale og overtegnede kurser til en meget bred vifte af emner, både historiske og praktiske. Vi søger viden om både kristendommens historie og Romerrigets fald og tilegner os færdigheder inden for syltning, hækling og meget andet.

Som beskrevet i avisen i lørdags er næsten 400.000 danskere medlemmer af et af de fem oplysningforbund i landet. Cirka 160.000 gæster i løbet af et år et af Folkeuniversiteternes kurser, og en bogserie med forskningsformidling – ”Tænkepause”-bøgerne – er blevet en stor salgssuces for Aarhus Universitetsforlag, der står bag.

Sober formidling af kultur, historie, tro og filosofi er med andre ord blevet højeste mode. Vi søger igen mod klassisk dannelse, og vi tilegner os den i fællesskab med andre.

Denne positive udvikling sker på baggrund af beklagelige tendenser i samtiden. Mange oplever digitaliseringen som et mildest talt tveægget sværd. Ja, det er vidunderligt, at ufattelige mængder information er tilgængelig med et let tryk på smartphonen, men synet af en familie eller skoleklasse, hvor alle sidder solipsistisk bøjet over egen skærm, er forstemmende. Øget isolation er en høj pris at betale for digitaliseringen; så hellere søge sammen med andre i ægte fælleskaber.

Mange oplever også, at arbejdslivet tager magten over privatlivet, og at faglige kompetencer vægtes højere end menneskelige kvaliteter. Den vundne tid ved effektiviseringer bruges ikke til fordybelse og refleksion, men til endnu mere kortsigtet arbejde. Filosoffen Lars-Henrik Schmidt sagde det rigtigt her i avisen: ”Jeg ser søgningen mod klassisk dannelse som en ret radikal reaktion mod denne udvikling fra de mange, der ikke mener, at man får besvaret livets store spørgsmål gennem arbejdet.”

Endelig føler mange nok også lede ved mediebilledet, der, i takt med at verden synes mere og mere kompleks, blever mere og mere overfladisk. Efterspørger man klassisk dannelse, får man den i hvert fald ikke på de sociale medier eller dansk tv, hvor laveste fællesnævner og højeste seertal synes retningsbestemmende.

I en opsigtsvækkende kronik i dagbladet Politiken i går rettede journalist Adam Holm en skarp kritik mod sin tidligere arbejdsplads, DR. Kvaliteten af programudbuddet er for ringe, mener han, og DR er mere ”poplic” end public service. ”Særligt DR 1, men desværre også i nogen grad DR 2, har udviklet en aversion mod programmer, som taler til hovedet. Vi skal rammes i maven, som det hedder,” skrev Holm korrekt.

DR burde som kultur- og dannelsesinstitution adressere tidens store behov for lødig oplysning langt bedre. Oplysningsforbund og folkeuniversiteter har forstået det: Tal til borgernes hoveder.