MENINGSMÅLINGERNE TALER deres tydelige sprog. Siden statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) fastlagde datoen for den danske folkeafstemning om euroen, er tendensen nogenlunde stabilt gået mod et nej. Vismands- og ekspertrapporter har på stribe vejet fordele og ulemper, men i det omfang, det overhovedet har påvirket vælgerne, synes det kun at flytte stemmer fra tvivl til nej. Eller måske rettere at øge den forvirring, der altid vil have en tendens til at nære det gamle slagord, at hvis man er i tvivl, skal man stemme nej. Endnu inden den egentligte valgkamp er kommet i gang, har EU-modstanderne forbedret deres udgangspunkt væsentligt, medens man efterhånden kan spore en vis desperation hos EU-tilhængerne. Trods den taktiske tilslutning til partipolitikken, socialdemokratiske ministre som Svend Auken, Frank Jensen og Jacob Buksti bekender sig til, rækker deres kærlighed til EU og euro ikke langt. Tilsyneladende er det vigtigere for den såkaldte Auken-fløj at tilføje Poul Nyrup Rasmussen og partiets udpegede euro-talsmand, Henrik Dam Kristensen, det prestigetab, som en tabt euro-folkeafstemning vil tilføre dem. Det svækker naturligvis Socialdemokratiets muligheder for at levere varen - sikre så mange ja-stemmer fra socialdemokratiske vælgere, at loven om afskaffelse af det danske euro-forbehold kan bæres gennem en folkeafstemning. Den situation kan blive afgørende for folkeafstemningens endelige udfald. Ikke mindst da, hvis den interne magtkamp hos Socialdemokratiet, som i denne uge har genoplivet fronterne fra formandsstriden i 1992, smitter af på de borgerlige tilhængerpartier. Men helt galt bliver det dog først, når eller hvis ja-fronten på det grundlag begynder at strides indbyrdes. Ganske vist har Venstres politiske ordfører, Ulla Tørnæs, ret, når hun bebrejder Socialdemokratiets ledelse, at den ikke har styr på sine egne. Men i den aktuelle situation virker det nu nærmest, som hun dermed kaster benzin på bålet. Hvis de socialdemokratiske ministre med deres bagholdsangreb på partiledelsen ikke allerede har forskertset Nyrups og Socialdemokratiets muligheder for en overbevisende slutspurt frem til den 28. september, tjener angrebet fra Venstre formentlig kun til at styrke de EU-kritiske socialdemokratiske vælgere. Et sådant angreb sætter kun ekstra spotlight på den akavede situation, hvor nu ikke kun Socialdemokratiet, men altså også EU-tilhængerne nu er i indbyrdes strid. Helt bagvendt bliver situationen, når Ulla Tørnæs i sin appel til Nyrup opfordrer ham til at sikre, at Socialdemokratiet går i takt for det fælles mål, et ja ved euro-afstemningen. Hvornår er det blevet liberal politik at gå i takt og blindt følge partiparolen. Foreløbig kan EU-modstanderne trygt nyde deres sommerferie. jr-o