Teknologi og natur

Menneskets beherskelse af naturen kan stadig komme til kort

Pinsemandag forsvandt et kæmpe passagerfly fra Air France pludseligt og sporløst over Atlanterhavet et sted på ruten mellem Rio de Janeiro i Brasilien og Paris i Frankrig. Flyulykken er den værste i verden i de sidste 10 år, og de 228 mennesker ombord på flyet meldes alle savnet og må formodes at være døde.

I nyhedsudsendelser verden over så man dagen igennem gribende scener fra lufthavnene i både Brasilien og Frankrig med pårørende, der havde ventet forgæves og nu græd og skreg af sorg og afmagt. Som tiden gik, forsvandt håbet nemlig. Håbet om igen at se deres elskede familiemedlem eller ven. Både Brasilien og Frankrig behandlede allerede i går passagerlisten som en dødsliste.

Det her var ulykken, der ikke kunne ske. Flyet var af typen Airbus A330, og der har ingen tidligere passagerdødsfald været på et sådant A330 fly, siden de officielt blev lanceret til kommerciel flyvning i 1993.

Med denne flytypes imponerende sikkerhedsstatistik samt tilgængeligheden af moderne kommunikationsudstyr, satelitter og radarer blev det af eksperter anset for nærmest umuligt, at det kunne gå, som det gik. Ganske som med Titanic, fristes man til at sige, skibet som ikke kunne synke, der gik ned på sin jomfrurejse i 1912.

En flykatastrofe af så store dimensioner sætter mange refleksioner i gang over menneskets forhold til både naturen og teknologien. De fleste af os ved af erfaring, at mennesket nu kan flyve, men vi forstår ganske enkelt ikke, hvordan et kæmpefly, der er lavet af metal og vejer mange tons, overhovedet kan lette fra jorden og gøre himlens fugle kunsten efter. Vi har måske dele af den viden, der ligger til grund, men de færreste af os vil kunne gøre rede for flykunsten i al dens kompleksitet.

Siden skabelsesberetningen i Bibelen har mennesket forsøgt at herske over naturen, og med det 20. århundredes imponerende videnskabelige og teknologiske fremskridt er vi nået rigtig langt. Vi forstår og behersker rigtig mange komplekse mekanismer, både i naturen og den kultur, vi kollektivt har frembragt, og den fælles menneskelige viden vokser fortsat støt.

Med en flykatastrofe som denne kommer det moderne teknologiske menneske til kort. Menneskets beherskelse af naturen luller os ind imellem ind i den illusion, at vi virkelig har underlagt os naturen og kan styre den, som vi vil.

Men når en flykatastrofe som denne så indtræder, bliver vi ydmyge, fordi vi ikke engang kan forklare, hvad der gik galt. Ulykken minder os om, at vi på trods af vores teknologiske formåen stadig kan blive de små i mødet med nogle af naturens voldsomme kræfter.