DANSKERNES ØGEDE optagethed af religion og den diffuse spirituelle religiøsitet har ikke smittet af på kirkegangen i landets knap 2500 sognekirker. Noget tyder på, at kirken ikke har evnet at markere sig som et spiseligt alternativ på det religiøse tagselvbord. De tal, der er tilgængelige for kirkegangen, viser ingen stigning på landsplan i de senere år. Heller ikke folkekirkens medlemskartotek viser fornyet opbakning, idet kun 85 procent af danskerne i dag er medlemmer af folkekirken. Der tales om en såkaldt opritualisering af danskernes liv med både flere barnedåb og flere bryllupper, men tallene viser det modsatte. Det er fristende at skele til denne udvikling for kirken, når man søger en forklaring på, hvorfor så få unge ønsker at læse teologi. Væsentligt færre har søgt ind på de to teologiske fakulteter i henholdvis Århus og København i år end tidligere. Tilbagegangen for studiet har stået på i flere år, og på længere sigt vil den betyde, at folkekirken kommer til at mangle præster. Der er mange og komplekse forklaringer på, at interessen for teologi daler. Det spiller en afgørende rolle, at kirken mangler autoritet og dermed status i en økonomisk fikseret tid. Men det er også nærliggende at konkludere, at der er noget galt med præsternes uddannelse, og at det teologiske studium derfor har mistet en del af sin tiltrækningskraft. Universitetsteologer hævder stædigt, at de ikke uddanner præster, men derimod teologer. Heri findes måske en indre universitetslogik, men faktum er, at knap fire ud af fem teologistuderende traditionelt bruger deres uddannelse på præstegerningen. De har ofte ikke andre muligheder, idet tidligere tiders massive indtag af teologer som blandt andet højskolelærere i dag er stoppet. Derfor må det teologiske studium reformere sig. Det skal bringes i tættere kontakt med praksis og den samfundsmæssige og kirkelige virkelighed. Der skal undervises mere i sproglig formidling, i psykologi, i journalistik, i samarbejde. Forståelsen af begrebet teologi skal udvides, så det bringes i større samklang med menneskers liv. Der er ingen tvivl om, at latin, hebræisk, græsk og tysk er vigtige teologiske sprog. Men det er et spørgsmål, om de er så vigtige, at vejen til et præsteembede går igennem dette sproglige minefelt. Endeligt bør optagelseskravene til teologi sættes i vejret. I dag når kun hver tredje studerende hele vejen igennem til den teologiske kandidateksamen, hvilket har givet teologi lavstatus. Det teologiske studium fortjener en langt bedre skæbne, og folkekirken vil nyde godt af, at den teologiske uddannelse udklækker endnu bedre præster end i dag. bjer