Terror mod europæiske muslimer har dystre perspektiver

Selvtægt på muslimske europæere har dystre perspektiver

Storbritannien er ramt af terror for fjerde gang på tre måneder. Gerningsmanden kørte natten mellem søndag og mandag ind i en gruppe muslimer med koldt blod ved Finsbury-moskéen i London. 1 er død, og mindst 10 er sårede.

Angrebet kommer efter tre angreb fra muslimske terrorister i Storbritannien. Ifølge den amerikanske tv-station CNN har kilder hørt den arresterede 47-årige råbe, at han vil ”dræbe alle muslimer”. Det er en indlysende forrykt tankegang, som bevæger sig inden for samme logik, som man finder hos de store folkemordere i historien. Og det er en militær logik, som man normalt kun møder i fuld skala-krige, hvor to velorganiserede krigsparter prøver at skade hinanden mest muligt.

Det er desværre ikke første gang, muslimer rammes af terror i Vesten. I New York i USA blev en imam skudt ned i august 2016. Ifølge de tyske myndigheder har der i vores naboland været over 400 angreb på moskéer siden 2001. I Danmark har vi heldigvis haft ganske få eksempler på moské-angreb. Muslimer kan i Europa generelt leve i tryghed, og i større retssikkerhed, end de kan i mange muslimske samfund i Mellemøsten. Men der findes altså elementer, som ønsker det anderledes. De må bekæmpes på samme måde, som vi bekæmper islamistiske terrorister.

Man skal være blottet for refleksion, hvis man ikke ikke kan se de skræmmende perspektiver i den antimuslimske terror. Det er et dystopisk scenario, at vi i Europa skal vænne os til, at islamister ikke bare begår terror på uskyldige, men at disse drab også derefter hævnes med drab på uskyldige muslimer. En sådan udvikling må vi for alt i verden undgå.

Terrorangreb er blevet norm i dag. Og vi har været hurtige til at vænne os til det. Den normalisering er en fejl, som ikke må gentage sig med terror rettet mod muslimer.

Generelt har europæerne ikke ladet deres vrede over de mange mord begået af islamister i europæiske lande gå ud over tilfældige muslimer. Der har været historier om muslimer og hinduer, som har fået hevet deres hovedbeklædning af, men man har undgået selvtægt i den livstruende kategori. Det er den selvtægt, der kan ændre en række sporadiske terrorangreb til en egentlig voldelig konflikt med to grupperinger. Denne sygdom må ikke sprede sig i de europæiske samfund.

Som i tilfældet med islamistisk terror må man holde fokus på, hvad de ideologiske motiver bag angrebet er. Det er blevet en uheldig tendens efter terrorangreb at bagatellisere dem med sociale forklaringer. Men terrorisme kan kun bekæmpes ved at tage det ideologiske og teologiske med i overvejelserne. Hvis det viser sig, at denne uges forbryder handlede efter antimuslimsk ideologi, må man forstå det tankesæt, der vil udslette muslimer, for at kunne bekæmpe det. Tanken om at slippe af med en befolkningsgruppe har sat sine aftryk på Europas historie. Det er desværre en måde at tænke på, som stadig findes, og som vi stadig må samle os imod.