FORFÆRDELSE OG AFSKY greb Verden, da det brændende og kollapsende World Trade Center i New York og det rygende Pentagon i Washington tonede frem på tv-skærmene i går. De fremmeste symboler på den økonomiske og militære magt i Verdens eneste supermagtsstat var ramt af historiens hidtil mest voldsomme terrorangreb, som efterlod et endnu u-kendt antal ofre i ruinerne af de rygende bygninger.
Terrorangrebet var det hidtil værste eksempel på, at lande i dag ikke har nok i at sikre deres grænser. Og at en fjende i dag er svær at forudse.
Efter Anden Verdenskrig måtte Verdens største militære magter sande, at det var svært, til tider umuligt, for dem at besejre oprørske guerillabevægelser i den tredje verden. Det var ikke mere en given ting, at en stærk militærmagt kunne bekæmpe en meget mindre fjende.
Den kolde krigs afslutning dæmpede megen krigsfrygt - ikke mindst frygten for, at krigshandlinger uvarslet kunne ramme midt i et civilsamfund. Siden er det blevet smerteligt klart, at det fortsat kan ske - også uden atomvåben. Nogle få fanatikere udstyret med forholdsvis elementære våben og sprængstoffer kan udrette alvorlig skade. En fare, selv Verdens stærkeste militærmagt har svært ved at beskytte sig mod.
I går så vi, hvilke skader en lille enhed kan forvolde. Hvem, der stod bag angrebene, gisnes der endnu om. Den eneste organisation, der umiddelbart kan anses for at have både viljen og kapaciteten, er saudiaraberen Osama bin Ladens. Bin Laden er af USA sat i forbindelse med angrebet på World Trade Center i 1993.
Men angrebene kan også være udført af en organisation, ingen har hørt om før, og med motiver, der ikke umiddelbart er indlysende.
Det raketskjold, USA vil etablere som beskyttelse mod terrorraketter afsendt fra andre kontinenter, ville ikke have hjulpet her. Angrebene var udført af terrorister i kaprede passagerfly. Et sådant angreb kan kun imødegås med traditionelt luftforsvar. Til uhyggen bidrager, at flyangrebet blev sat i værk fra amerikansk jord.
I sin enormitet, i antal dræbte og i sin symbolværdi er angrebene klare krigshandlinger.
Ingen anstændige mennesker kan andet end fordømme angrebene og begræde ofrene og føle med den nation, der er rystet.
Terrorismen truer civilbefolkninger, den truer åbenheden i hele den demokratiske verden. Alle anstændige nationer må samarbejde om bekæmpelsen af den ny form for fjende, der har meldt sig.