For nogle årtier siden havde man en nærmest ubegrænset tillid til naturens evne til at absorbere menneskehedens affald. Cheminova fik lov til at oprette et kemikaliedepot direkte ved Harboøre Tange, der var kun ganske få restriktioner for udledning af gylle, og på gigantiske lossepladser blev en uskøn cocktail af organisk og uorganisk affald placeret direkte på jordoverfladen.
I dag ved vi af bitter erfaring, at natur og miljø ikke kan opsluge alt vores affald. Der skal tages hensyn til grundvandet, til luftforureningen og til den bedst mulige brug af naturens begrænsede ressourcer.
Lige for tiden kan man dog godt føle sig lidt fjollet, når man er i tvivl om, hvorvidt det brugte kaffefilter skal sorteres som ”madaffald” eller ”restaffald”, mens man samtidig kan læse, at myndighederne beklager nedgravningen af sammenlagt 10.000 tons døde mink ved Boutrup Sø, lidt syd for Holstebro, og Kølvrå ved midtjyske Karup – ifølge eksperter med risiko for henholdsvis livet i søen og grundvandet ved Karup.
I morgen skal to ministre – miljøminister Lea Wermelin (S) og fødevareminister Rasmus Prehn (S) – så i samråd for at forklare beslutningsprocessen bag de miljøfarlige massegrave, som nu skal åbnes igen, så de mange mink kan blive destrueret på en mere miljøvenlig måde.
Desværre tyder meget på, at regeringen i denne sag har ageret med samme fartblindhed og selvtilstrækkelighed som i sagen om den manglende lovhjemmel til aflivningen af de danske mink. Forleden kunne man i eksempelvis i Morgenavisen Jyllands-Posten se Peter Pagh, professor i miljøret ved Københavns Universitet, stemple bekendtgørelsen bag massegravene som direkte ugyldig, fordi der ikke forelå en miljøgodkendelse, før processen blev iværksat. Man kan næsten ikke undgå at have en følelse af deja-vu.
I de første mange måneder af coronakrisen oplevede vi herhjemme en historisk stærk parlamentarisk situation, hvor regeringen fik fuld opbakning fra oppositionen til stort set samtlige af de mange hasteindgreb, det krævede at lukke samfundet ned. Det var derfor bekymrende at høre, hvordan statsminister Mette Frederiksen (S) forleden i folketingssalen ganske direkte udlagde kritikken af regeringens minksag som et udtryk for, at man i blå blok ikke nærer samme bekymring for folkesundheden som rød blok.
At først aflivningen og nu afskaffelsen af de mange mink af fremtrædende juridiske aktører bliver forbundet med mulige lovbrud, bør for alvor mane til eftertanke hos regeringen. Krisen kræver handling og effektivitet, men borgerne i Holstebro, Karup og for den sags skyld resten af Danmark skal ikke betale prisen i form af forhastede beslutninger, der ikke kun nedlægger et erhverv, men også spiller hasard med naturen, drikkevandet og dermed i nogen grad den selvsamme folkesundhed, der er blevet regeringens trumfkort mod kritik. Det er tid til besindelse.