Til forsvar for dannelsen

Netværk har en god sag, men skal brede debatten ud

Et netværk af danske teologer, universitetsansatte og højskolefolk vil forsøge at få dannelsen tilbage i samfundet og højne kvaliteten i både medier og uddannelsessteder.
Et netværk af danske teologer, universitetsansatte og højskolefolk vil forsøge at få dannelsen tilbage i samfundet og højne kvaliteten i både medier og uddannelsessteder. Foto: .

I århundreder har litteraturen været brugt som dannelsesmiddel. Det gjaldt om at kende sine klassikere og gennem litteraturen forme sine egne holdninger og finde sin plads i historien.

I forhold til de mange år, hvor litteraturen havde denne særstatus, er det gået forbløffende hurtigt tilbage. Det er blevet sværere at definere, hvad det vil sige at være dannet, og argumentere for vigtigheden af en læsende kultur. Selve dannelsesbegrebet har længe været under beskydning.

LÆS OGSÅ: Netværk til kamp mod dannelsestab

Mange faktorer spiller ind, når man skal analysere årsagerne til dannelsens deroute. 68ernes opgør med autoriteter og postmodernismens nedbrydning af skellet mellem fin- og massekultur spiller ind. Den stærke modvilje mod ideen om nationalstater har også sat sine spor. Hvorfor læse danmarkshistorie når ens lærer fortæller, at nationale fællesskaber er konstruerede, og at verden er globaliseret? I en individualiseret og relativeret verden er det svært at opretholde tidligere tiders opfattelse af, at nogle kulturformer er bedre end andre.

Det er imidlertid, hvad et netværk af teologer, universitetsansatte og højskolefolk forsøger. De vil have dannelsen tilbage og højne kvaliteten både i medier og på uddannelsessteder. Som beskrevet i dagens avis vil netværket bevidst tale den relativistiske samfunds- og kulturopfattelse midt imod.

Det er et prisværdigt initiativ, og netværket ønskes held og lykke med den videre debat. Deres projekt har i udgangspunktet fremtiden for sig. På kryds og tværs af det politiske spektrum hører man i disse år stemmer, der begræder, at universiteterne er i fare for at udvikle sig til profitstyrede vidensfabrikker, og at medierne drukner deres læsere og seere i overfladiske forbrugerartikler og fladpandet underholdning.

Med andre ord: uanset om man er kulturkonservativ eller progressiv, kan man forenes i en oplyst kritik af den herskende samfundsudvikling uden nødvendigvis at være enige med hinanden på andre områder.

Der påhviler derfor initiativgruppen en opgave med at få bredt sit anliggende ud. Barren bør sættes højt, og ambitionen være større end at få nogle kronikker optaget i aviserne.

Der er i de senere år skudt mange netværk og tænketanke op, der ofte kun får en begrænset og i forvejen enig menighed i tale. Spørgsmålet om dannelsens betydning for fremtidens Danmark er imidlertid for vigtigt til kun at blive debatteret i et snævert forum.

Samtidig er det afgørende at tage sin samtid på sig. Kilderne til debatten om dannelsens betydning skal rigtignok hentes i fortiden, men det er nutidens borgere, der skal have forklaret, hvorfor de gamle dannelsesidealer er så vigtige, og hvordan man gør dem til virkelighed i dag. Men nu er debatten om dannelse taget op. Må den blive både bred og dyb og få konkret udtryk.