Til kamp for hviledagen

Alle har brug for hvile, men hvilen har fået et dårligt ry

Vi må hanke op i os selv og tage selvansvar for komme hvilen i hu, mener Chefredaktør Erik Bjerager.
Vi må hanke op i os selv og tage selvansvar for komme hvilen i hu, mener Chefredaktør Erik Bjerager. Foto: Leif Tuxen.

Det er lidt af et mirakel, at jødedommen har evnet at holde fast ved sabbatten. Den ugentlig hviledag er ikke som så mange andre helligdage gået tabt eller blevet sekulariseret, men står som en bærende søjle for mange jøder. Fra fredag aften til lørdag aften arbejdes der ikke. Der spises, tænkes, tales og hviles. Sabbatten er i jødedommen en form for centrum for tiden. Det er den dag, der beriger de andre af ugens dage. Den er en påmindelse om, at arbejdet er vigtigt, men hvilen en velsignelse.

Det er den svenske forfatter, teolog og præst Tomas Sjödin, der i sin nye bog ”Det sker, når du hviler” - og i et interview i dagens avis - peger på sabbatten som en gammel kilde til fornyelse for moderne mennesker, der har glemt hvilens store betydning.

Og han har ret.

I kristendommen har vi også fået en hviledag. Det er søndag, men den drives der rovdrift på. De færreste holder den for alvor hellig, som et af de 10 bud ellers lyder. At komme hviledagen i hu er ikke i høj kurs, men burde være det. Vi lever i en tid, hvor hastigheden øges, hvor stress er blevet en folkesygdom, og hvor stadig flere længes efter oaser i deres hverdag. Mange drømmer om huller i kalenderen, kæmper med overfyldte liv og længes efter ikke bare at puste ud, men også ånde ind.

Politikerne har ikke hjulpet meget. Lukkeloven er blevet liberaliseret, så der nu er supermarkeder flere steder herhjemme med åbent 24 timer i døgnet. Søndagen er ikke blevet værnet, selv om det giver god mening, at samfundet som helhed sættes ned i gear en dag om ugen. For en hviledag er ikke bare en tabt mulighed for produktion, men en forudsætning for, at familier og venner kan være sammen, og at samfundet holder sammen.

Derfor må vi med Tomas Sjödin tage sagen i egen hånd, slukke computeren og lægge mobiltelefonen fra os.

Den svenske præst opfordrer til 6:1-kuren. Den har intet med slankekur at gøre, men derimod med en sandhed, der er så gammel som Bibelens ældste tekster. Vi skal genopfinde den mest velafprøvede ugerytme og på den måde erfare, at en central indsigt fra de ældste tider rummer en åndelig dimension og er det bedste råd til moderne mennesker.

bjer