Prøv avisen
Leder

Til kamp for troværdig viden

Af Erik Bjerager, Ansv. chefredaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Godt at staten nu sikrer nationalt leksikon og opslagsværker

I den digitale tidsalders første årtier herskede en optimistisk tro på, at internettet indvarslede en ny epoke, hvor spredning af al tænkelig information på tværs af grænser ville skabe en global, demokratisk revolution.

Men den udbredte begejstring over nettets muligheder er blevet vendt til skepsis med erkendelsen af, at informationernes troværdighed ikke står mål med den voksende mængde af dem. De amerikanske techgiganter, der har noget nær monopol på at kunne sprede information – Google, Facebook, Twitter, Apple – har også vist sig som effektive formidlere af misinformation.

”Fake news” er blevet hver mands udtryk, og meget tyder på, at vi lever i en postfaktuel verden, hvor følelser betyder mere end fakta.

Netop derfor sendte det i eftersommeren 2017 chokbølger igennem det danske kulturlandskab, da det hæderkronede Gyldendal smed håndklædet i ringen og meddelte, at forlaget ikke længere ville drive Den Store Danske, som det nationale leksikon på nettet hedder. Det udkom i mere end 20 bind med mange millioner kroners fondsstøtte i perioden 1994 til 2001, og fra 2009 blev det i digital form gjort gratis på nettet og forsøgt finansieret af annoncer. Men uden held.

Derfor den dystre melding om, at leksikonet ikke længere ville blive opdateret. Tusindvis af fagfolks næsten 200.000 opslagsartikler med den mest pålidelige og verificerede viden skrevet af førende danske fageksperter så ud til at skulle forvitre og gå en digital død i møde.

Heldigvis er politikerne nu trådt til, og med det seneste finanslovsforlig har regeringen og Dansk Folkeparti sikret et mindre millionbeløb til, at Gyldendal og Gads Fond kan udvikle den mest ambitiøse dansksprogede og kvalificerede vidensportal, der findes. Den skal arbejde sammen med universiteter og andre videnscentre i landet. Rygraden vil være det nationale leksikon, der nu skal opdateres løbende, og det omfattende værk Trap Danmark, der rummer den mest komplette og præcise beskrivelse af landskaber, byer, natur, kultur og institutioner herhjemme. Dertil kommer en række andre centrale opslagsværker og vidensbaser lige fra Ordbog over Det Danske Sprog til Dansk Biografisk Leksikon.

Der er for de involverede forlag ingen økonomi i at digitalisere eller opdatere de mange store opslagsværker, men i en fælles vidensportal med støtte fra staten giver det god mening at udvikle og opdatere og stille al information gratis til rådighed for den danske befolkning.

Det nye ambitiøse tiltag er langt mere end bare endnu et kulturpolitisk initiativ. Det indgår i en global, digital videns- og åndskamp om sprog og om borgernes bevidsthed og samfundsforståelse. Det er nødvendigt, at den danske stat træder til på nye måder i den digitale tidsalder, hvis den civilisatoriske kraft, der er knyttet til, at en befolkning har fælles viden, skal kunne opretholdes. At have adgang til pålidelig information er en afgørende forudsætning for demokratiets evne til at fungere.

Begrebet encyklopædi går tilbage til den græske oldtid, og lige siden har alle boglige kulturer arbejdet på at skabe overskuelige sammenfatninger af den samlede menneskelige viden. Det sker i dag digitalt.

Det globale økosystem for viden er under pres, og derfor er det så vigtigt, at også Danmark opruster og sikrer, at befolkningen er så kvalificeret og resistent over for manipulation som muligt. Det bliver helt sikkert en opgave fremover at bruge langt flere kræfter og penge på den opgave.