Til kamp for åndelig velfærd

Vi skal værne om alle helligdage for vores egen skyld

Den internationale økonomiske krise præger i år fejringen af den tredje store kirkelige højtid efter jul og påske. Ind over pinsens eksplosion af lys, liv og ånd har lagt sig skyggen fra debatten om afskaffelse af nogle af årets helligdage i forbindelse med de igangværende trepartsforhandlinger.

LÆS OGSÅ: Her er kommissoriet til trepartsforhandling

Selvom Danmark har færre officielle fridage og kirkelige helligdage end vore nordiske nabolande, fastholder regeringen, at det vil være en mulighed at stryge en eller flere helligdage for at styrke produktionen og danskernes samlede arbejdsindsats. Flere har i den forgangne uge dømt forslaget ude. Men det er stadig på bordet og kan i det politiske spil mellem partierne og fagbevægelsen vise sig at være den mest enkle måde at få danskerne til at arbejde mere på.

Intet kunne imidlertid være mere uheldigt end at fjerne helligdage som store bededag eller anden pinsedag, sådan som det har været på tale. Helligdagene har en historie, der går mange hundrede år tilbage, nogle flere tusinde år, til før kristendommens indførelse i landet, hvor de lå på andre tidspunkter og hed noget andet. Helligdage markerer årets gang. De er med til at indrette livets rytme. De har en historie.

Helligdage skal vi værne om for vores egen skyld. Helligdagene minder os om, at noget andet og større end materiel velfærd nærer mennesket. Helligdagene har deres store styrke i, at vi som samfund er fælles om at fejre dem, fælles om at stoppe op. De fælles helligdage er med til at holde os sammen som samfund. De fleste har sikkert oplevet den særlige glæde, der knytter sig til at holde fri sammen med alle andre, og den ensomhed, der knytter sig til at holde fri alene.

Helligdagene bør aldrig konverteres til individuelle fridage, som den enkelte kan tilrettelægge efter forgodtbefindende, sådan som det forleden blev foreslået af en erhvervsleder i et læserbrev i dagbladet Børsen.

Helligdagene er samfundets helle. I en tid, hvor arbejdet har invaderet privatlivet med e-mail, så manges arbejde altid er lige ved hånden, har helligdage også i en ikkereligiøs forstand stor betydning. At have fri til at ånde, og oven købet have fri sammen, er afgørende for, at vi ikke ender med at være åndeligt forkrøblede.

Ånd er et mangetydigt begreb, der ud over at det kan knytte sig til noget overnaturligt både beskriver den ånd, der har at gøre med bevidstheden, og den livsånde, der hører åndedrættet til. I pinsen fejres Helligånden, der er Guds ånd og dybest set den livsånd, der holder alt levende. I menneskelig forstand er åndfuldhed knyttet til, at man som menneske ser sin egen eksistens i et større perspektiv. At man forstår sit liv som ufuldkomment og derfor er sat i en evig bevægelse og søgen efter dybde, mening og sandhed.

Vi lever i en verden præget af tab af gamle værdier, store forandringer, af øget individualisme og mindre fællesskab. Mange opfatter tilværelsen som værende grundlæggende meningsløs. Den mening, der er, skal de selv finde.

I kristendommen sættes mennesket ind i en guddommelig sammenhæng. Mennesket er med Grundtvigs ord et guddommeligt eksperiment af støv og ånd.

Pinsen, der i morgen fejres i landets kirker, er en fest for Guds skabende og opretholdende ånd og den ånd, der vil det sande og det gode. Det er en fest for en kultur, der vender sig mod materiel tomhed og ser behovet for at styrke den åndelige velfærd.

GLÆDELIG PINSE