Kristeligt Dagblad mener: Idéen om udrejsecentre har spillet fallit. Det er tid til nytænkning

Måske tiden er inde til at gentænke hele det system, der i dag er bygget op om de udvisningsdømte

Normalt vil et politisk parti glæde sig over at være repræsenteret så mange steder som muligt. Men man kan godt forestille sig, at SF-ledelsen på Christiansborg i disse dage drager et lettelsens suk over, at partiet ved det seneste kommunalvalg ikke blev repræsenteret i byrådet i Ikast-Brande Kommune. Dermed er det kun midtjyderne generelt og Bording-borgerne i særdeleshed – ikke SF-formand Pia Olsen Dyhrs partifæller – der fortsat skal kæmpe med naboskabet til udrejsecenter Kærshovedgårds 130 udlændinge, der skal udvises af Danmark, fordi de tidligere er dømt for alt fra terrorisme og mordforsøg til voldtægt og tyveri.

For det var da påfaldende, at SF’s omsorg for naboerne til de udvisningsdømte for alvor blussede op, da S-regeringen foreslog at flytte den hårde kerne til Langeland, landets eneste kommune med en SF-borgmester. Pludselig gik SF sammen med blå blok, hvis udlændingepolitik SF i årevis har kritiseret. Ved udsigten til at komme i mindretal måtte udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) derfor i tirsdags kaste håndklædet i ringen og opgive planerne om et udrejsecenter på Langeland.

Dermed er man – efter en hektisk uge med politisk rod og massive borger-protester – tilbage, hvor man begyndte: Der findes ganske enkelt en ganske lille gruppe meget udfordrende udvisningsdømte udlændinge, som man år efter år kæmper med at placere på en måde, der belaster omgivelserne mindst muligt.

Måske tiden er inde til at gentænke hele det system, der i dag er bygget op om de udvisningsdømte. Eksempelvis kunne Kristeligt Dagblad sidste år oprulle historien om den afviste asylansøger, nigerianske Vincent Beso, der selv efter at have afsonet en dom på 40 dage for en falsk opholdstilladelse forblev fængslet i flere måneder, da man frygtede, at han ellers ville gå under jorden og undvige sin udvisningsdom.

I januar blev Vincent Beso så – efter næsten et år i fængsel – endegyldigt udvist, og det rejser et oplagt spørgsmål: Hvis man i overensstemmelse med loven kan tilbageholde en udvisningsdømt mand, der har afsonet sin straf og i det hele taget ikke har gjort skade mod andre, hvorfor så ikke undersøge muligheden for at gøre det samme med nogle af de 130 personer, der har begået langt hårdere kriminalitet?

SF vil uden tvivl udlægge forløbet som en sjælden politisk sejr i forhold til en S-regering, der ellers er blevet kritiseret for at ignorere sine støttepartier.

Spørgsmålet er dog, om ikke SF og det øvrige Christiansborg mest af alt har udstillet en politisk magtesløshed. Nu ved alle, hvad man ikke ønsker – men hvad er så løsningen?

Noget bør i hvert fald gøres anderledes, for faktum er jo, at enhver af landets kommuner nu med direkte henvisning til Langeland ganske berettiget kan afvise at modtage de udvisningsdømte. Altså bortset fra borgerne i Bording, som med Kærshovedgård hænger på det problem, politikerne ikke formår at løse.