Prøv avisen

Træd varsomt med kirken

En ny forfatning for folkekirken vil svække dens position

Mens partilederne i den kommende regering har arbejdet på at formulere et nyt regeringsgrundlag, er der i et hjørne af den kirkelige verden også gjort en særlig indsats. Dansk Selskab for Kirkeret består af kloge hoveder med særlig interesse for den lille afart af juraen, der vedrører kirken. Forleden barslede selskabet med en velgennemarbejdet og sober rapport om en kirkeforfatning til folkekirken. En sådan er der ikke mange, der efterspørger, men fordi den kommende regering har udtrykt, at den ønsker et løsere bånd mellem stat og kirke, vil regeringen med stor sandsynlighed nedsætte en kirkekommission, der skal se på netop en kirkeforfatning med kirkemøde og kirkeråd. Den blev varslet i Grundloven af 1849, men er ikke blevet realiseret. Tværtimod er mange forsøg derpå strandet. I de seneste årtier har det især været frygten for, at en mere selvstændig kirke også skal blive en politiserende kirke, der har skabt bred modstand mod projektet.

LÆS OGSÅ: Flertal af biskopper ønsker mere selvstyre i kirken

Her på avisen har vi igennem en del år argumenteret for netop løsere bånd mellem stat og kirke. Det er der gode grunde til. Reelt bestemmer Folketinget herunder det voksende antal politikere, der ikke også er medlemmer af folkekirken over alle anliggender i kirken. Men kirkens medlemmer bør selvsagt selv bestemme i spørgsmål, der vedrører læresager, gudstjenester, kirkelige ritualer og så videre. Kirkeministeriets administration af folkekirken har igennem årene syltet den ind i et ødelæggende bureaukrati, som der også er gode grunde til at gøre op med.

Når det alligevel er vigtigt at forholde sig skeptisk til det forslag fra det private kirkeretsselskab, der nu foreligger, skyldes det ikke forslagets egentlige substans. Derimod bør man være skeptisk over for den politiske virkelighed, der har gjort det og sagen aktuel.

Partierne bag den kommende regering har ikke ytret ønske om en kirkeforfatning, fordi de ønsker en friere og stærkere kirke. Den nye dagsorden presses igennem af en ambition om at reducere folkekirkens berøringspunkter til staten. Det er den store sekularisering afkristning der er drivende kraft.

Båndet til staten skal løsnes, fordi det strider imod den rettigheds- og lighedstænkning, der præger den kommende regering. Folkekirkens privilegerede plads i det danske samfund anser mange på den politiske venstrefløj som en urimelighed over for især det muslimske mindretal. Hvordan kan man i en moderne verden give et bestemt trossamfund fortrinsret, lyder det ofte i debatten, selvom Danmark er et af de lande, hvor der diskrimineres mindst mod anderledes troende.

Hvor det ikke forholdt sig sådan for 20 år siden, da diskussionen blev rejst af debatbogen Kirkens mund og mæle, går man med ønsket om en kirkeforfatning i dag et særligt politisk ærinde, også uagtet at mange, der taler for en kirkeforfatning, gør det med de bedste intentioner.

En forfatning til kirken vil med de ændrede politiske positioner være en forberedelse til en øget adskillelse af stat og kirke. Det er ikke tilfældigt, at den nye regering efter alt at dømme også vil svække folkeskolens undervisning i kristendom og gøre faget til et bredere religionsfag. Politikernes mål med en kirkeforfatning er en ligestilling, der svækker folkekirkens og kristendommens position i Danmark. Det er sagens politiske substans. bjer