Prøv avisen
Leder

Kristeligt Dagblad mener: Trump-affæren ender ulykkeligt

Af Jeppe Duvå, redaktionschef

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

En rigsretssag kan kun gøre ondt værre, men er måske nødvendig

De seneste oplysninger om Donald Trumps adfærd har kastet hans land ud i en politisk krise, der tvinger hans modstandere, primært fra Demokraterne, til handlinger, hvor kun to ting er sikre: De løser ikke krisen, og de vil gøre de allerede deprimerende brede grøfter i amerikansk politik endnu bredere. Det er en foruroligende situation, og alene omverdenens dybe tillid til det amerikanske systems befæstethed på landets forfatning gør, at de fleste venter lidt med at fortvivle.

Præsidenten anklages af Det Demokratiske Parti for at have begået alvorlige forbrydelser mod landets sikkerhed. Det skal være sket, da han i sommer under pressionslignende omstændigheder opfordrede Ukraines præsident til at undersøge forhold vedrørende Joe Biden og hans søn.

Biden-familien er ikke hvem som helst i USA. Joe Biden er meget sandsynligt den demokratiske kandidat, der kommer til at udfordre Trump ved præsidentvalget om 13 måneder. Joe Bidens søn, en figur der uden tvivl kunne være finere i kanten, har siddet i et ukrainsk gasselskabs bestyrelse, hvor han – mener man i Trumps lejr – kan have været involveret i sager, der kunne bruges til at belaste hans far i den kommende amerikanske præsidentvalgkamp.

Har Trump gjort sig skyldig i noget, han vil kunne dømmes for ved en rigsret? Mens forundersøgelser i Repræsentanternes Hus, den demokratisk dominerede del af USA’s kongres, prøver at klarlægge dette, har præsidenten besluttet sig for at gå linen ud. I går opfordrede han også Kina til at undersøge, om der i dén del af verden skulle være materiale, der kan sværte hans demokratiske rival.

Forløbet er som sagt foruroligende, og for dem, der endnu måtte mene, at Donald Trump i bund og grund er en normal amerikansk præsident, der bare har forputtet sig i en noget excentrisk stil, begynder undskyldningerne at svinde. Som flere gange fastslået på denne plads er Trump uegnet som præsident. Hans inddragelse af fremmede magter for at bremse en stærk udfordrer i november 2020 er i bedste fald dybt anløben. At han, mens Repræsentanternes Hus seriøst overvejer at indstævne ham, påkalder sig et nyt lands hjælp mod sin hjemlige rival – denne gang stormagten Kina – er aldeles uhørt. Om det teknisk set er kriminelt, hvad han gør, vil, hvis det kommer til en retssag, blive afgjort af nogle politiske balancer, der ikke har ret meget at gøre med jura. Rigsretten skal i givet fald sættes i Senatet, den anden del af Kongressen. Den er modsat Repræsentanternes Hus republikansk domineret. Og her kræver det to tredjedeles flertal, hvis en præsident skal dømmes og afsættes.

Der skal derfor oprørende beviser på bordet, før der er udsigt til, at Senatet efter en rigsretssag faktisk vil dømme Trump. De beviser kan komme; meget tyder på, at Trump ved sin ustyrlige fremfærd i disse dage arbejder ihærdigt på at styrke sagen imod ham.

Den egentlige tragedie er imidlertid, at der ikke kan øjnes nogen lykkelig udgang på affæren. Demokraterne kan om føje tid stå med så inkriminerende data mod præsidenten, at deres flertal i Repræsentanternes Hus sagligt set ikke har andet valg end at stævne Trump.

Og mens det mindst skadelige naturligvis ville være, at Trump blev fældet på demokratisk vis ved præsidentvalget næste år, kan den logik, der nu er sat i gang, gøre bevægelsen frem mod en rigsretssag ustoppelig.

En rigsret vil, uanset udfaldet, forpeste al amerikansk politik i en grad, der kan vise sig farlig. Men det er ikke sikkert, at Demokraterne efterlades med andre valg.