Det er i sig selv rystende, at Donald Trump kan blive ved med at overraske i en amerikansk valgkamp, som vil gå over i historiebøgerne som en af de mest beskidte og apolitiske, verdens ældste fungerende demokrati har været vidne til. Den ukonventionelle republikanske præsidentkandidat satte trumf på, da han i den sidste tv-debat med sin demokratiske rival, Hillary Clinton, begik det ultimative brud på alle moralske principper i USA’s 240 år gamle politiske historie ved at nægte at svare på, hvorvidt han vil anerkende valgresultatet den 8. november.
Og desto mere chokerende var det, at han gjorde det helt bevidst. Den suveræne ordstyrer fra den konservative tv-station Fox kastede ellers en livline ud til kandidaten ved at spørge ind til, om han virkelig ville bryde med en af USA’s stolteste traditioner. Men den tidligere reality-tv-stjerne beviste nok engang, at han opfatter valgkampen som et underholdningsshow, da han svarede, at ”jeg holder jer hen i spænding, okay?” En stadig mere presset Trump havde i forvejen med aggressive og konspiratoriske udtalelser opildnet sine tilhængere ved at hævde, at der kun kan være én årsag til det, hvis han taber præsidentvalget den 8. november: nemlig svindel.
Donald Trump har bygget hele sin valgkampagne op om at tale USA ned. Nu hævder han så, at dette stolte demokrati er ved at udvikle sig til en bananrepublik – bare fordi valget ikke ser ud til at gå i hans retning. Det er uværdigt i forhold til vælgernes reelle fremtidsbekymringer og undergravende for det amerikanske demokrati. Clinton har i månedsvis fremstillet sin rival som en trussel mod demokratiet, og den opfattelse har han nu for alvor bekræftet.
Selvom hans kampagnestab i går prøvede at nedtone hans udtalelser, og Det Republikanske Partis ledelse undsagde sin egen kandidat, udfordrer Trump med sin uhørte retorik selve de demokratiske spilleregler på en måde, der giver grund til alvorlig bekymring. Han puster direkte til en populistisk ild, der kan føre til endnu mere splittelse i et samfund, der i forvejen er stærkt polariseret.
Det amerikanske demokrati har altid været kendetegnet ved en fredelig magtoverdragelse, også efter de mest stridbare valgkampe. Demokraten Al Gore accepterede i 2000 Højesterets afvisning af en omtælling af stemmerne i Florida, hvorved republikaneren George W. Bush vandt valget efter 36 dages uvished til trods for, at Gore faktisk havde fået flest stemmer på landsplan. Og i republikanske kredse hævdes det stadig, at Richard Nixon tabte i 1960 med sølle 113.000 stemmer til John F. Kennedy på grund af valgfusk i Illinois. Men også Nixon bøjede sig dengang, for ellers ville han efter eget udsagn fremstå som en ussel taber og udløse en krise, der kunne splitte landet ad.
Demokratiet i USA har klaret større udfordringer end Donald Trump. Som Hillary Clinton så præcist sagde det under debatten, så accepterer man et valgresultat, selvom man ikke kan lide det. Sådan fungerer et demokrati, og det kommer han også til at lære.