GLÆDEN VAR stor i Tvindimperiet i februar i år, da Højesteret erklærede den tidligere undervisningsminister Ole Vig Jensens (R) særlov fra 1996, der fjernede tilskuddene til Tvindskolerne, i strid med Grundloven. Tilsvarende stor var utilfredsheden i forgårs, da Undervisningsministeriet besluttede at give afslag på ansøgninger om statstilskud til 11 ud af 31 tidligere Tvindskoler. Reaktioner fra Tvindfolkene om »berufsverbot« og »totalitære tilstande« er forudsigelige og hovedrystende latterlige, når de kommer fra den kant. I virkeligheden befinder man sig med mandagens afgørelse i Undervisningsministeriet der, hvor man burde have været for tre år siden inden særloven. Hvis ikke Ole Vig Jensen havde forkludret sagen, kunne man allerede i 1996 have gjort det, som er sket nu - vurderet hvorvidt de enkelte skoler levede op til kravene om at være uafhængige af Tvindkoncernen og på baggrund deraf tildele eller nægte dem statstilskud. Sådan fungerer et retssamfund, som samtidig også giver skolerne mulighed for at få prøvet afgørelsen ved en domstol. Alt i alt er det derfor glimrende, at den nuværende undervisningsminister, Margrethe Vestager (R), står fast, selvom forgængeren kludrede i det. Det lader nemlig til, at hun har en god sag. For intet tyder på, at skolerne trods løfter om det modsatte har gjort sig fri af Tvindimperiet og især dets grundlægger og chefideolog, Mogens Amdi Petersen, der har holdt sig skjult for offentligheden i 20 år. Via afhoppere fra Tvind har Undervisningsministeriet fået dokumentation for, at de pågældende skoleledere alle er med i Tvinds såkaldte »Lærergruppe«, hvorfra de har fået ordrer om, hvordan de udadtil skulle give indtryk af, at deres skoler var uafhængige. Derfor afslaget. Selvom mange kommuner gennem tiderne har benyttet Tvindskolerne til at placere problemfyldte unge, og selvom der uden tvivl er blevet udført glimrende arbejde på mange skoler, er det nemlig ikke de enkelte skoler, men et milliardforretning, man er oppe imod. Gennem 25 år er det lykkedes Mogens Amdi Petersen og resten af ledelsen at skabe en pengetank, der i dag ejer fabrikker og ejendomme overalt i verden. Pengene er først og fremmest skaffet til huse via statstilskud. Samtidig har Tvindkoncernen omgærdet sig selv med så megen hemmelighedskræmmeri og logeagtig adfærd, hvor absolut lydighed var et minimumskrav over for de ansatte, at den ikke på nogen måde adskiller sig fra sekter som Scientology. Altsammen har fået lov at udvikle sig på det danske samfunds tolerante vilkår. Folk må drive de sekter, de vil. Men skal danske skatteydere finansiere det? Nej,vel! weis