Prøv avisen
Leder

Kristeligt Dagblad mener: Tvivlsomt bud på mediers fremtid

Af Erik Bjerager, Ansv. chefredaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Medieudspil betyder færre penge, mere privat og mere kontrol

Opbruddet i medieverdenen blev illustreret tydeligt, da regeringen i går fremlagde sit bud på en ny mediepolitik. Antallet af kameraer til pressemødet var angiveligt overvældende, og for dem, der ikke selv var til stede, kunne det følges direkte på TV 2 News og på radioens P1. Ritzau streamede live, det vil sige sendte direkte web-video, til sine mange mediekunders hjemmesider, og så havde Kulturministeriet valgt at streame det på ministeriets egen Facebook-side.

Lige netop det sidste forekom mærkeligt. For det er ikke mindst fremkomsten af Facebook og Google og deres dominans over nyhedsstrømmen, der har vendt op og ned på medieverdenen. De to tech-giganter gør desuden livet svært for private danske medier, herunder dagblade og magasiner, ved at støvsuge markedet for annoncer og derefter føre hele fortjenesten væk i skattely.

Derfor kunne man have forventet, at regeringens medieudspil havde nævnt, at den står bag den voksende internationale bestræbelse på at tøjle de store tech-giganter og sikre, at de betaler skat der, hvor de tjener pengene. Og man kunne have forventet, at medieudspillet i det hele taget havde taget fat på, hvordan man sikrer et højt dansk medie-niveau, når verden i stigende grad domineres af globale og især amerikanske mastodonter.

Men det gør medieudspillet ikke. Det hedder godt nok ”Nye medier, nye vaner, nye tider”, men det er meget tvivlsomt, om dette mediepolitiske udspil reelt adresserer den udfordring.

Alt andet lige er medieudspillet færre penge til danske medier, mere privat, mens også mere statslig styring.

Færre penge: Først kom den store besparelse på DR, og nu anden del af medieudspillet, der omfatter nedskæring af TV 2’s regioner; nedskæring af Radio 24syv; og en endnu ikke præciseret nedskæring af støtten til landsdækkende aviser, muligvis også Information og Kristeligt Dagblad.

Mere privat: TV 2 privatiseres delvist. En af DR’s tv-kanaler udbydes til private. Det samme gøres der med flere digitale radiokanaler. Private mediers økonomi styrkes ved, at momsen på digitale medier afskaffes.

Mere statslig styring: Der oprettes nye støttepuljer. En til en statsfinansieret, men privatstyret tv-kanal. En anden til flere digitale radiokanaler. Der er puljer til lokale medier, til nye digitale medier og en stor public service-pulje til radio og video-projekter.

Det bør være en ledetråd for al mediepolitik at støtte gives på et objektivt grundlag og efter et armslængdeprincip.

Det omfattende medieudspil er ikke kun borgerligt i sit antrit med færre penge og mere privat, men lægger i høj grad op til mere statslig kontrol og større sammenblanding af offentlige og private interesser i medieverdenen.

Mediestøtte er demokratistøtte, og regeringens medieudspil bør vurderes på, om det bidrager til at udvide eller indskrænke den tænksomme og informerede offentlige samtale. Giver det borgerne et bedre medieudbud?

Det er langtfra sikkert.

Regeringen har som målsætning at forbedre forholdene for de private medier og tilgodese yngres medieforbrug, nye digitale medier og lokale medier. Det er gode målsætninger.

De kommende politiske drøftelser vil rette op på det udspil, der foreligger. Der er brug for, at alle gode politiske kræfter tænker med og står bag mediepolitikken, og forhåbentlig bliver forliget bredt, så det også bliver stabilt. Det har både medier og borgere fortjent.