Hvis tysk var en dyreart, ville den være voldsomt truet på niveau med pandabjørnen. Sammenligningen blev fremsat af Carl Kinze, næstformand for Tysklærerforeningen for Grundskolen, i denne avis for tre måneder siden. Dengang opfordrede tysklærerne til ”drastisk handling” for at undgå en snarlig akut lærermangel, når der i hele Danmark kun var 74 nye tyskstuderende ved studiestart. I Aalborg er man nu gået drastisk til værks, men på den forkerte måde ved helt at droppe optaget af nye studerende på tysk. Det skrækscenarie, tysklærerne advarede om, kan hurtigt blive til virkelighed i det nordjyske med mangel på gymnasielærere til følge, og billedet er ikke meget mere opløftende på uddannelsesinstitutioner i resten af landet.
Kun to procent af landets gymnasielærere i tysk er under 30 år, mens 31 procent af deres ældre kolleger er over 60 år og går på pension i de kommende år. Så der kommer uden tvivl til at mangle kvalificerede tyskundervisere både i folkeskolen og længere oppe i uddannelsessystemet.
Og så er vi inde i en ond spiral, hvor færre børn og unge vil blive undervist ordentligt på tysk og få lyst til at lære sproget, hvorefter endnu færre vil læse videre med yderligere nedskæringer på området til følge.
Det vil ikke blot betyde et dannelsestab af dimensioner, men også gå ud over Danmarks muligheder for at bedrive samhandel, politik og kulturudveksling med vores store nabo i syd. Da Tyskland fortsat er vores vigtigste samhandelspartner, er tysk et af de humanistiske fag med en vis jobgaranti. Flere end 92.000 danske jobs er afhængige af eksporten til Tyskland, og det nytter ikke meget at komme anstigende med engelsk, når der skal forhandles om ordrer med Tysklands utallige små og mellemstore virksomheder, på tysk kaldet Mittelstand.
Sprogkendskab kan være med til at bryde isen som udtryk for respekt og interesse – og i høj grad udvide ens egen horisont. For det giver et ekstra indblik, når man er i stand til at læse store digtere som Goethe, Mann og Jelinek på originalsproget.
Som professor emeritus i tysk og Eftertanken-skribent ved denne avis Per Øhrgaard så rigtigt har sagt, er det nemlig ikke for tyskernes skyld, at vi skal lære tysk, men for vores egen skyld. Vi bliver med hans ord simpelthen dummere og mere indskrænkede i vores syn på verden, hvis vi ikke kan begå os på andre sprog end engelsk, som er totalt dominerende i nutidens digitale mediebillede. Dekanen ved Aalborg Universitets Humanistiske Fakultet, Henrik Halkier, har over for DR Nyheder begrundet udfasningen af tysk med, at de studerende vil noget andet. Hans opgivende udsagn om, at ”vi kan ikke trylle”, er særligt nedslående.
Der er ikke behov for tryllekunst, men en aktiv stillingtagen og satsning på klassisk dannelse og det sprog, der igennem århundreder har præget vores kultur. Hvis vi ikke står imod og gør tysk interessant for de yngre generationer, vil vi miste kendskabet til vores egen historie.