Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har ikke ligefrem vadet i succes i sin ministertid. Den ultraliberale minister blev paradoksalt nok manden, der presset af et politisk flertal måtte lukke den omstridte kørselstjeneste Uber trods sin egen begejstring for tjenesten. Tilsvarende måtte han se et politisk flertal trodse regeringen og afsætte ekstra millioner til den offentlige transport, ligesom han har indkasseret en såkaldt næse for ikke at informere tilstrækkeligt tidligt om PostNords økonomiske krise.
Så bortset fra, at ministeren for nylig kunne meddele, at han nu lovliggør løbehjul med motor, har det været meget småt med sejrene. Indtil i går. Her indgik regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale en ny aftale, der dels vil indføre førerløse tog i hovedstadsområdets S-togsnet, dels åbner for at hele S-togsdriften og den tilhørende infrastruktur sendes i udbud.
At sende hel- og halvoffentlig virksomhed i udbud lyder jo som en klar gevinst for en liberal minister, og der kan bestemt være gode grund til at se på, om ikke også det københavnske S-togsnet, der står for 75 procent af samtlige togrejser i Danmark, kan sikre kunderne samme tilfredshed, som det eksempelvis ses ved den midt- og vestjyske togtrafik, der i dag varetages af private aktører.
Aftalen rejser dog en lang række spørgsmål. For selvom DSB og Banedanmark er mest berygtede for milliarddyre fejltagelser – fra stort set ubrugelige IC4-tog til den årelange forsinkelse af et nyt signalsystem – giver netop S-togene faktisk overskud. Så hvorfor udbyde den del af forretningen, der trods alt opvejer en lille del af etatens dyre bommerter? Mere principielt kan man pege på perspektiverne i et udbud, der altså ikke kun omfatter driften, men også selve infrastrukturen. For hvad sker der, hvis den fremtidige operatør pludselig går konkurs, udstykker tognettet i mindre enheder til andre kommercielle aktører eller bare grundlæggende ikke lever op til den aftale, der skal sikre, at S-togsnettets 30 millioner årlige passagerer kommer ud og hjem til tiden?
Man kan mene, at dette er et skræmmebillede, som politikerne kan sikre sig imod i formuleringen af det kommende udbudsmateriale. Men i så fald vil det nok være en god idé på forhånd at rådføre sig med regionspolitikerne i Region Syddanmark, som i 2014 også forudså både besparelser og bedre service, da ambulancedriften efter 100 års samarbejde med Falck blev udliciteret til hollandske Bios. Hurtigt opstod der dog problemer. Bios kunne ikke leve op til aftalen og gik konkurs, så regionen i dag selv står for ambulancetjenesten.
DSB og Banedanmark fungerer ikke tilfredsstillende. Men når en central del af den statslige infrastruktur svigter, er løsningen måske ikke nødvendigvis at udlicitere den, men nærmere at sikre, at de ansvarlige – fra direktører til ministre – leverer den vare, skatteborgerne betaler for. Udbud kan til tider være en god idé, men ikke som en erstatning for ansvarlig ledelse.