VERDENS TILSTAND er elendig. Hvis ikke man vidste det før, så burde man vide det nu - efter en uge, hvor der er udsendt den ene globale rapport efter den anden. I går var det FN's udviklingsorganisation, UNDP. Tidligere på ugen kom Røde Kors' katastroferapport, der dokumenterede, at sygdom og mangel på sundhed slår langt flere mennesker ihjel kloden rundt end naturkatastrofer. Samt UNAIDS' rapport om hiv/aids, som truer udviklingen i Afrika syd for Sahara, hvor en fjerdedel af befolkningen i store områder er smittet med sygdommen. Alt sammen læsning om tilstande, der fortjener stor opmærksomhed og først og fremmest handling. Rapporterne går verden rundt i medierne. Der er global elendighed på alle kanaler, og i kølvandet på tæppebombardementet falder interessen for den enkelte rapport. Set fra det pessimistiske hjørne aner man konturerne af en lovmæssighed, hvor problemernes alvor er omvendt proportional med den interesse, folk i almindelighed kan mobilisere for sagen. Rapporterne er arbejdsredskaber og programlegitimation i en organisation som FN, der stod for tre ud af fire rapporter, hvis man tager sidste uges sundhedsrapport fra WHO med. Skab opmærksomhed eller forsvind, er den logik, der gælder i organisationer, hvor der både er kamp om de økonomiske midler - og udefra en berettiget forventning om at kunne få at vide, hvor der er mest behov for penge. Man kan bare håbe, at rapporteringen ikke tager overhånd i forhold til den konkrete håndtering af de reelle problemer. Rapporterne forsøger at skabe og flytte opmærksomhed. De vanskelige forhold skal gøres enkle, og et af midlerne er at lave en verdensrangliste. Det virker hver gang, og medierne spiller gerne med på forsimplingen. I gårsdagens rapport fra UNDP får Danmark en 15. plads på udviklingslisten, mens det i sidste uge blev til en overraskende 34. plads på verdens sundhedskort - efter lande som Marokko og Chile. Rangeringen foretages efter indviklede beregninger; man lægger æbler og pærer sammen med travheste, som lægeforeningens formand præcist har udtrykt det. Verden er nok en landsby, men spørgsmålet er, om det overhovedet har nogen funktion at lave den slags rangeringer og beregninger - ud over at koge alt ned til et spørgsmål om først eller sidst. Statistik er taknemmelig, og man kan som bekendt læse statistik som fanden læser Bibelen. Men ligefrem at vedlægge de briller med rapporterne er der vel ingen grund til? Heller ikke selvom det er nødvendigt at sætte verdens tilstand på en enkel formel for at få ørenlyd i strømmen af rapporter. Det svækker ganske enkelt troværdigheden, og det er ingen tjent med. bl