Undertrykkelsens glidebane

Egyptens hær har erstattet Mursi med noget endnu mere autoritært

ARKIVFOTO. Fodboldspilleren Daniel Wass har svært ved at forstå, hvorfor han er helt ude af truppen hos franske Evian. (se Ritzau historie 140918) --Europa League, Brøndby IF - Sportiing Lissabon (0-3). Her Daniel Wass. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2011)
ARKIVFOTO. Fodboldspilleren Daniel Wass har svært ved at forstå, hvorfor han er helt ude af truppen hos franske Evian. (se Ritzau historie 140918) --Europa League, Brøndby IF - Sportiing Lissabon (0-3). Her Daniel Wass. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2011). Foto: MOSTAFA DARWISH Denmark.

Egypten har et problem. Alle, der sætter sig på magten, hvad enten de hedder Mubarak, Mursi eller Sisi, har en tendens til at undervurdere befolkningens aspirationer hvad angår en række forskellige friheder. Opfattelsen er, at så længe låget holdes nede, vil situationen ikke koge over. Præsident Hosni Mubarak gjorde det med Det Muslimske Broderskab, men blev væltet. Præsident Mohamed Mursi gjorde det med journalister, bloggere og liberale, men blev væltet. Forsvarsminister Abdel Fatah al-Sisi gør det nu både med islamister og liberale.

Han er populær blandt mange og forhadt af lige så mange. Til forskel fra de to tidligere præsidenter bliver Sisi svær at vælte, da det var hæren selv, der tog sig af Mubarak og Mursi. Men hans skridt indtil videre er en tro kopi af den samme polariserende og autoritære metode, begge tidligere præsidenter adopterede og fejlede med.

LÆS OGSÅ: Hirsi Ali: Det var så det arabiske forår

Siden hæren væltede Mursi den 3. juli, er 10 journalister blevet fængslet, mens 64 har været midlertidigt arresteret. Fem er blevet dræbt, og der har været ni ransagninger af mediekontorer. Samtidig fører hæren en ubarmhjertig jagt på gårsdagens magthavere, Egyptens islamister, deres familier og de organisationer, de tilhører. Sisi høster nu popularitet blandt mange, fordi han slår hårdt ned på de islamister, der krænkede mange egypteres rettigheder, og som var på vej til at slæbe Egypten i en tragisk retning.

Men det er en illusion at tro, at Sisis fremgangsmåde med lukning af tv-kanaler, fængsling af journalister og en halvpersonlig krig mod alt, der kan rummes inden for terrorens brede rammer, er nogen holdbar løsning. I bedste fald er det en hån mod de demonstranter, der var med til at vælte både Mubarak og Mursi. I værste fald er det, hvad Egypten skal finde sig i de næste mange måneder.

Hvor umuligt det end lyder i øjeblikket, er den eneste vej fremad for Egypten en inkluderende dialog, hvor alle parter tager del, og en hurtig overgang til civilt styre. Egyptens islamister vil ikke forsvinde, og en heksejagt vil gøre dem, der måske var til at tale med, til radikale elementer. Læg mærke til, at al-Qaeda i Irak for nylig opfordrede til at ramme den egyptiske hær. Endnu et skridt i retning af en ond cirkel, som både hær og islamister er en del af.

Fremmedgørelse af landets liberale og islamister er en ringe og populistisk løsningsmodel, der blot vil holde Egypten fastlåst i tidligere tiders autoritære angst for forandring. Islamisterne skal have en invitation til oprigtig dialog, før det er for sent. Første skridt i den retning bør være hærens forståelse af, at den ikke kan tvinge halvdelen af befolkningen i knæ ved at fængsle dens ledere. A.S.