Forventningerne blev skruet højt op, da USA’s ambassadør Carla Sands for en uge siden i netmediet Altinget.dk lovede Grønland en ”substantiel pakke med økonomisk støtte, der kan give fornyet energi til væksten i Grønland.” I torsdags viste pakken sig at indeholde konsulent-, uddannelses- og udviklingsbistand for 12,1 millioner dollars eller cirka 82 millioner kroner. Jo, der stod udviklingsbistand. En del af pakken indeholder nemlig bistand fra det amerikanske svar på Danida, USAID, som skal gå til at udvikle grønlandske bygder. Det har skabt en del forbløffelse blandt danske politikere, at USA åbenbart betragter Grønland som et udviklingsland.
Hovedparten af pengene skal dog ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger gå til råstof- og energiområdet, hvilket giver god mening i det stormagtsspil om Arktis, som danner bagtæppe for den aktuelle amerikanske interesse for Grønland.
Grønlændere får dog næppe den store gavn af pakken, som er et godt stykke fra at være substantiel. De 82 millioner kroner skal primært gå til at lønne amerikanske konsulenter, og pengene gives over to år. Til sammenligning udgør det danske bloktilskud i samme periode omkring 7,8 milliarder kroner. Det tilskud har sin grund i rigsfællesskabet. Især de senere år har Danmark med god grund vist interesse for at involvere Grønland i udenrigspolitiske spørgsmål. Under daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) blev der allerede i 2004 indgået den såkaldte Igaliku-aftale, som på det civile område åbnede for et tæt samarbejde mellem Grønland, Danmark og USA om forskning, energi, miljø, uddannelse, udvikling, turisme, planlægning af flytrafik og handel.
Desværre kom aftalen aldrig til at fungere, og fra 2017 blev den fra dansk og grønlandsk side reelt sat ud af kraft. Det er ærgerligt, fordi de tre lande oplagt har en fælles arktisk interesse.
USA fokuserer med rette på de militære trusler fra Rusland og Kina, som skal imødegås. Af samme grund har Danmark intensiveret sin patruljering og overvågning i Grønland, ligesom Danmark har ydet støtte til opførelse af nye lufthavne. Hele det konstruktive samarbejde blev imidlertid sat på en alvorlig prøve med præsident Donald Trumps mislykkede forsøg sidste år på at købe Grønland. Det er svært at frigøre sig fra, at den ambition stadig lever, når USA nu indgår en aftale med Grønland om konsulentbistand, som Danmark tilsyneladende først sent er blevet informeret om.
Fra et grønlandsk perspektiv var der nok også andre gaver, man ville have haft større interesse i – for eksempel en mulighed for, at et grønlandsk firma igen kunne få servicekontrakten på den amerikanske militærbase i Thule. Den blev tabt i 2014. Det alene har kostet grønlænderne 200 millioner kroner om året. Derfor er der også i Grønland en forståelig skuffelse over den nye ”substantielle” pakke fra USA – et land, som i denne sag ser ud til at have scoret det perfekte selvmål.