Kristeligt Dagblad mener: USA’s demokrati lever trods Trump

Midtvejsvalget er en ny chance for et USA i sine følelsers vold

Dagens midtvejsvalg bliver amerikanernes første mulighed for at fælde dom over deres ukonventionelle 45. præsident, som ventes at få rekordmange til at møde op ved stemmeurnerne. Uanset vælgernes bevæggrunde vil det være en tiltrængt saltvandsindsprøjtning for det amerikanske demokrati, som Donald Trump med sin selviske og ofte hasarderede måde at føre politik på og med sin lemfældige omgang med sandheden ofte lader hånt om.

I et land, der ynder at kalde sig verdens bedste og ældste demokrati, er det stærkt opløftende, at flere end 34 millioner vælgere allerede har stemt inden selve valgdagen, hvilket er flere end dobbelt så mange som ved midtvejsvalget i 2014.

Selvom Trump ikke selv står på stemmesedlen, er han – som så ofte før i de to år, der er gået, siden han vandt præsidentvalget – løbet med opmærksomheden ved i en stadig mere skinger tone at advare om alle de dårligdomme, der vil vælte ned over USA, hvis Demokraterne vinder dagens valg. Det, Trump er bedst til, er at polarisere, og det, Trump har dårligst ved at håndtere, er at tabe.

Derfor har han fokuseret benhårdt på illegal indvandring, som hans republikanske kernevælgere er stærkt optagede af, frem for at tale om et mere kompliceret emne som sundhedspolitik. Det er ellers det tema, som flest amerikanere anser som det vigtigste, men da præsidenten ikke har formået at leve op til sit valgløfte om at tilbagerulle sin forgænger Barack Obamas sundhedsreform, har han brugt sit krudt på at gentage succesopskriften fra det stærkt splittende præsidentvalg i 2016. Det har vakt bekymring blandt moderate republikanere, at præsidenten hellere vil tale om en migrantkaravane, der kan udgøre et problem, hvis den når frem til den amerikanske grænse, end om de fremragende økonomiske nøgletal med rekordlav ledighed og stabil økonomisk vækst, som ellers er den mest konkrete succes, han har at fremvise efter knap 22 måneder i Det Hvide Hus.

Selvom præsidenten ikke selv har fingeren på aftrækkeren, har hans hårde retorik været med til at føre til en forråelse i det amerikanske samfund, hvor Trump modsat alle sine forgængere i krisesituationer ikke gør sig umage med at fremme sammenholdet.

Men samtidig er det vigtigt at huske på, at Donald Trump ikke selv er skyld i splittelsen i det amerikanske samfund. Han er et symptom på denne splittelse, som han dog har omfavnet på en måde, at den er blevet yderligere forstærket og har efterladt et USA i sine følelsers vold. Det er 10 år siden, at Barack Obama efter sin valgsejr lovede, at ”vi vil altid være USA’s Forenede Stater”, uden at Trumps demokratiske forgænger selv formåede at udjævne de dybe kløfter, der går igennem et stadigt mere klasse-, race- og identitetsopdelt samfund. Og i mange amerikaneres øjne er det befriende, at der endelig er en præsident, der tør kalde en spade for en spade uden at være underlagt det forhadte establishment i Washington.

Hvis Republikanerne vinder i dag, vil Trump føle sig bekræftet i, at hans kritisable måde at styre USA på har fået det blå stempel. Derfor vil det være godt, hvis Demokraterne formår at vinde flertallet i Repræsentanternes Hus, så de kan tvinge ham til at samarbejde på tværs af partiskellene. Men de bør samtidig blive bedre til at forholde sig til de problemstillinger, der optager Trumps vælgere. Det gavner hverken sammenholdet eller demokratiet, hvis de to store partier som omtalt i dagens avis kun taler til deres eget snævre klientel uden at have hele samfundets bedste for øje.